KKFO SVS: 2 Pædagogmedhjælpere - 32 timer ugentligt
To af vores dygtige pædagogmedhjælpere er kommet ind på deres drømmeuddannelse, og derfor søger vi nu dig.
Er du nærværende, omsorgsfuld og har en stærk evne til at arbejde inden for en organisation? Så er du muligvis den pædagogmedhjælper, vi søger til vores KKFO.
Kan du arbejde i store fællesskaber, hvor fokus ofte er på grupper af børn mere end på enkelte børn.
Om os
Vi er et hus med 350 børn og 25 voksne. Vi er nysgerrig på at udvikle vores praksis for altid at være klar til at møde morgendagens udfordringer.
Vi er en dynamisk og engageret KKFO beliggende ved Skolen Ved Sundet på Amager. Vi har fokus på børns udvikling gennem leg, læring og fællesskab. Vi værdsætter en positiv arbejdskultur og samarbejder tæt for at skabe et trygt og inspirerende miljø for både børn og ansatte.
Stillingen indebærer, at du
- deltager i planlægning og gennemførelse af aktiviteter, der styrker børns udvikling
- deltager i samarbejde med skolen, hvor vi faciliterer Legepatrulje o.lign.
- bidrager til et omsorgsfuldt og lærerigt miljø præget af nærvær
- samarbejder med kolleger i et struktureret og organiseret arbejdsmiljø
- opretholder god kommunikation og åbenhed i relationer med børn, forældre og kolleger
- understøtter institutionens værdier og mål gennem konstruktiv og mødestabil tilstedeværelse
Hvem er du?
- Du er et organisationsmenneske, der trives med systematisk arbejde og samarbejde
- Du er mødestabil og engageret i dit arbejde
- Du har en åben og konstruktiv tilgang til udfordringer og er god til at kommunikere
- Du har en naturlig evne til omsorg og nærvær i dit arbejde med børn
Vi tilbyder en spændende mulighed for at blive en del af et dedikeret team, hvor du kan gøre en forskel i hverdagen og være med til at forme fremtidens generationer.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Arbejdstiden udgør 32 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingerne besat 1. september 2025 eller snarest muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte KKFO Skolen ved Sundet på 82 56 76 91.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Søg via linket senest fredag 15 august 2025