Klaverunderviser - Odder Musikskole (Deltid)
Odder Musikskole søger en engageret og dygtig klaverunderviser, der kan arbejde med elever, som allerede har et vist kendskab til instrumentet.
Om stillingen
Vi leder efter en tydeligt motiveret klaverunderviser, som kan bygge videre på elevernes eksisterende færdigheder og inspirere dem til at udforske og udvikle musikken endnu mere. Derudover har vi i Odder Musikskole et stort fokus på instrumentalundervisning i mindre hold og ser en stor værdi i den tryghed og det sammenhold, som holdundervisning kan bringe med sig.
Udover undervisning i klaver skal du også kunne bidrage til udviklingen og styrkelsen af vores sammenspilshold på tværs af aldersgrupper. Vi ser en vigtighed i den røde tråd mellem sammenspilsholdene samt et tæt samarbejde med instrumentalundervisningen, så eleverne oplever fællesskabet og en naturlig musikalsk progression.
Dine primære opgaver:
- Undervise hold- og soloelever i klaver med et fokus på de mere øvede elever
- Undervise sammenspilshold på tværs af aldersgrupper
- Arbejde aktivt med fællesskabsskabende aktiviteter
- Bidrage til koncerter, projekter og samarbejde på tværs af musikskolen og dens samarbejdspartnere
- Mulighed for arbejde ind i folkeskolesamarbejdet
Vi søger dig, som:
- Har solid erfaring med klaverundervisning af elever på et øvet niveau
- Har relevant musikpædagogisk uddannelse
- Har lyst til at udvikle sammenspilsprojekter, der styrker både musikalske og sociale kompetencer
- Kan arbejde kreativt med forskellige genrer og udtryksformer
- Er imødekommende, struktureret og god til at skabe trygge rammer for læring
- Trives med at samarbejde med kolleger om at skabe et levende musikskolemiljø
Om os
Odder Musikskole er en lille musikskole med omkring 250 elever og 13 undervisere. Netop på grund af vores størrelse er vi en arbejdsplads med mulighed for en høj grad af medindflydelse, og vi sætter sparring og samarbejde højt. Vi er i en rivende udvikling som musikskole og arbejder aktivt med både den interne struktur samt med eksterne samarbejder og projekter. Odder Musikskole deler desuden administration og ledelse med Samsø Musikskole. Du kan læse mere om Odder Musikskole på vores hjemmeside www.musikskole.odder.dk
Udover undervisningen i Odder Musikskole er der også mulighed for undervisning i Musikskolen for Voksne, som er Odder Kommunes aftenskoletilbud med musikundervisning for voksne.
Ansøgning og kontakt
Stillingen er på 7 timer om ugen, og ansættelse er hurtigst muligt.
Odder Musikskole søger også en korleder og sangunderviser til ca. 7 timer om ugen. For den rette kandidat kan stillingerne med fordel kombineres.
Ansøgningsfrist 4. september.
Samtaler forventes afholdt 8. september.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret afdelingsleder for Odder Musikskole og Kreativ Skole, Kamille Smith Lykkegaard på 21 30 98 69.