Klinikassistent/Elev hos Godt Smil Hørsholm
Vi søger en dygtig klinikassistent eller elev – er det dig?
Trives du i et højt tempo, arbejder du struktureret, og motiveres du af selvstændige opgaver? Har du god energi og spreder arbejdsglæde i hverdagen?
Hvis ja – så vil vi meget gerne høre fra dig!
Praktisk information
Vi er fleksible i forhold til timer og arbejdsdage – det vigtigste for os er at finde det helt rigtige match til teamet. Samtaler afholdes løbende, så send gerne din ansøgning snarest muligt.
Det tilbyder vi dig
På klinikken i Hørsholm er vi et team bestående af 5 tandlæger, 2 tandplejere, 5 klinikassistenter og en receptionist. Klinikken ligger centralt på gågaden i Hørsholm – tæt på butikker og byliv. Vi holder til på 2. sal i lyse og indbydende lokaler med aircondition, som er særligt værdsat i sommermånederne.
Klinikken har 6 moderne behandlingsrum og er blandt andet udstyret med Trios-scanner og CBCT.
Derudover tilbyder vi:
- Gode og ordnede forhold med fokus på den gode patientoplevelse
- Medindflydelse på dagligdagen og mulighed for selvstændige opgaver
- Et stærkt fællesskab med dygtige kolleger, der hjælper hinanden – og har det sjovt
- En topmoderne klinik med det nyeste udstyr
Din profil
- Du har en høj faglig standard og går aldrig på kompromis med kvalitet
- Du har gerne erfaring med – eller interesse for – kirurgi
- Du har gerne erfaring med – eller interesse for – ortodonti (orto)
- Du er tryg ved at behandle patienter selvstændigt (efter oplæring og uddelegering)
- Du er smilende og imødekommende
- Du taler og skriver dansk – alle patientjournaler føres på dansk
- Du er en teamplayer, der bidrager til god kommunikation og et godt arbejdsmiljø
- Erfaring med Aldente er en fordel, men ikke et krav
Hvorfor vælge Godt Smil?
Hos Godt Smil er faglighed og samarbejde i fokus. Vi arbejder tværfagligt i et energisk og uformelt miljø, hvor du som klinikassistent får en vigtig rolle i at sikre, at patienterne får en god og tryg oplevelse – hver gang.
Klar til at søge?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Area Manager Eline Christoffersen på mail:
📧 lisa57mark63ronald16eline.christoffersen@sandoval.dkrogers-prince.dkgodtsmil.dk
Af hensyn til GDPR beder vi dig sende din ansøgning via vores hjemmeside:
🌐 www.godtsmil.dk → Ledige stillinger