Klinisk Tandtekniker - Voksentandplejen Aarhus
Om jobbet:
I Voksentandplejen i Aarhus behandler vi de borgere der ikke kan benytte det almindelige tandplejetilbud. Vi tilbyder derfor et arbejde med mulighed for at gøre en forskel for dem, der er allermest afhængige af vores hjælp og faglighed.
Vi ser borgere på klinik såvel som i eget hjem, og hjælper med den behandling der fagligt er bedst mulig, med hensyn til de udfordringer, de hver især har. Vi har lige nu omkring 3500 borgere tilknyttet vores klinikker, og vi forventer dette tal er stigende.
Vi har egen teknik, og ser frem til, inden for en kort årrække, at flytte i nye lokaler, hvor der vil komme en større og ny teknik.
Vi er omkring 30 kolleger, der glæder os til at byde dig velkommen. Herunder er en laboratorietekniker, som du i fællesskab skal løse opgaverne sammen med.
Din profil:
- Du er en faglig bredt funderet klinisk tandtekniker, der er vant til alle former for aftagelig protetik.
- Du ser dig selv som teamplayer, både med teknikerkollega og resten af medarbejdergruppen.
- Du har overblik og kan arbejde selvstændigt.
- Du kommunikerer respektfuldt med dine kolleger og med vores patienter.
- Du trives i en afvekslende hverdag med mange bolde i luften.
Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder et varierende job, hvor du både kan sætte dine menneskelige og faglige kompetencer i spil.
Hos os får du:
- Et job, hvor patienterne er afhængige af netop dig og din faglighed.
- Mulighed for at arbejde på tværs og indgå i sparring med tandlæger, tandplejere og klinikassistenter.
- Et varierende arbejdsliv med tid hos borgerne selv, på klinikken og i teknikken.
- En erfaren teknikerkollega, med stort kendskab til patientgruppen.
- En arbejdsplads hvor vi sætter en ære i at gøre en forskel for vores patienter.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er fast og på 30-35 timer.
Tiltrædelse snarest muligt.
Løn og ansættelsesvilkår ud fra overenskomst og aftale om Ny-løn.
Ved ansættelse i Aarhus Kommune indgår en generel prøvetid på tre måneder.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
På tandplejenaarhus.dk kan du læse mere om Tandplejens klinikker og om de opgaver, vi løser. Du er også meget velkommen til at kontakte leder i Voksentandplejen Janne Eriksen tlf: 21430579, mail: michael96erjancarterjanetlaurahood@aarhus.dkmeza.dkjohnson.dkevans.dk for at høre mere om stillingen.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning - inkl. kopi af eksamensbevis og relevante bilag.
Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: mandag d. 11. august 2025
Samtaler afholdes: tirsdag d. 19. august 2025
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om os
Når ordningen om kommunal tandpleje til 18-21-årige er fuldt implementeret i 2026, betjener Tandplejen Aarhus 87.000 børn og unge i alt. Derudover sørger vi for tandpleje til cirka 3.500 voksne med særlige behov. Læs mere om os på tandplejenaarhus.dk
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!