Køkkenchef til personalekantine i kolding – er du klar til at sætte retningen?
Er du en erfaren og kreativ kok, der har lyst til at kombinere faglighed, overblik og holdånd i én rolle? Har du gåpåmod og elsker at skabe en god stemning i et stærkt team? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye køkkenchef!
Om kantinen
Vi er et mindre team på tre kollegaer i alt, der dagligt serverer varieret og indbydende mad til ca. 120 gæster med mange forskellige nationaliteter og smagspræferencer.
Hos os sætter vi stor pris på tæt samarbejde, det gode humør og en afslappet stemning, hvor alle føler sig velkomne. Vi har plads til nye idéer, og sammen skaber vi hver dag en kantine, der er mere end bare mad – det er et sted med god energi og plads til alle.
Dine opgaver som køkkenchef
Du får det overordnede ansvar for både køkkenet, mødeforplejning og de administrative opgaver, der sikrer en effektiv og stabil drift med fokus på høj kvalitet i alt, vi leverer. Det betyder, at du:
- Skaber en positiv kultur i teamet ved at lede og motivere med fokus på faglighed og teamwork
- Planlægger menuer og koncepter, der passer til vores mange forskellige gæster
- Sørger for gode relationer til vores gæster og samarbejdspartnere
- Har ansvar for økonomi, indkøb, lagerstyring og egenkontrol
- Supporterer med kundens arrangementer i huset
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet kok eller cater med nogle års erfaring – gerne som leder
- Har et naturligt overblik og er god til at organisere og strukturere hverdagen
- Er åben for nye idéer og udvikling, og tør prøve nyt
- Er smilende, imødekommende og har et stort gåpåmod
- Har interesse for grøn omstilling og bæredygtige valg i køkkenet
Vi tilbyder:
- En spændende stilling med ansvar, hvor du kan gøre en forskel hver dag
- Et team, der gerne vil udvikle sig og prøve nye ting
- Gode muligheder for udvikling og medindflydelse
- En arbejdsplads med fokus på trivsel og gode kolleger
- Arbejdstider mandag til fredag kl. 06.00-14.00, der giver plads til fritid og familie
Vi forestiller os opstart 1. juli eller efter aftale.
Lyder det som dig?
Så send os dit CV og ansøgning hurtigst muligt – vi indkalder til samtaler løbende. Vi glæder os til at høre, hvad du kan bringe til bordet!
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at skrive en mail til [email protected] eller [email protected].