Køkkenchef til Ribe Pakhus - Kreativ Madoplevelser
Køkkenchef til Ribe Pakhus – skab madoplevelser med sjæl, sans og skøre idéer
Har du en passion for lokale og økologiske råvarer, flair for detaljer – og en svaghed for de skæve og skøre idéer, der gør en middag uforglemmelig?
Ribe Pakhus søger en visionær køkkenchef, der vil være med til at forme og drive vores køkken med kærlighed til årstiden, ærlighed i smagen og kreativitet i præsentationen.
Om os
Ribe Pakhus er både café, restaurant og eventsted – et samlingspunkt i hjertet af Danmarks ældste by. Vi har åbent som café i dagtimerne med fokus på enkle, smagfulde serveringer, og vi forvandler os om aftenen og i weekenderne til ramme om events, koncerter, selskaber og fester med op til 140 gæster.
Vi arbejder i et nybygget, lyst og moderne storkøkken, der er indrettet med fokus på ergonomi, gode arbejdsstillinger og minimering af tunge løft. Køkkenet er opdelt i tre specialiserede områder – koldparti, varmparti og bageparti – og udstyret med alt, hvad hjertet kan begære af professionelt køkkenudstyr. Her er plads til både præcision og kreativitet.
Om dig
Vi søger en køkkenchef, der:
- Brænder for at udvikle menuer baseret på lokale råvarer og sæsonens høst
- Har blik for økologi, hvor det giver mening og værdi
- Tænker i detaljer og oplevelser, men også tør gå med en skør idé eller to
- Kan lede et lille team og samarbejde tæt med både køkken og servering
- Har erfaring fra lignende stilling
Dine opgaver
- Udvikle og sammensætte menuer og koncepter til både café og selskaber
- Have det daglige ansvar for køkkenet – drift, planlægning og råvareindkøb
- Bidrage til en bæredygtig og økonomisk ansvarlig drift og rapportere til ledelsen
- Sikre høj kvalitet og godt arbejdsmiljø i køkkenet
- Samarbejde med ledelse og team om at udvikle Ribe Pakhus som områdets foretrukne mad- og eventsted
Vi tilbyder
- Et topmoderne køkken med masser dagslys, plads og professionelt udstyr
- En kreativ arbejdsplads med højt til loftet og plads til nye idéer
- Mulighed for at sætte dit præg på teamet, køkkenets retning og identitet
- En varieret hverdag med både faste serveringer og unikke events
- En plads i ledelsen
- En arbejdsplads i udvikling – midt i historiske Ribe
Opstart så hurtigt som muligt men vi venter gerne på den rette kandidat.
Er du interesseret eller har du spørgsmål, så ræk endelig ud til Pernille Preisler Adelhardt på ppamhigginsjessicawhite@ribepakhus.dkfreeman.dkfernandez.dk eller på +45 29 28 53 95.