Køkkenfaglig medarbejder til frydenslund produktionskøkken
Er du ernæringsassistent eller har anden køkkenfaglig baggrund gerne med pædagogisk erfaring eller uddannelse, så skal du helt bestemt læse videre…….
Frydenslund Produktionskøkken, er en del af Socialafdelingen i Silkeborg Kommune. Det er et §103 tilbud Beskyttet Beskæftigelse. Dette betyder at vi producerer maden sammen med borgerne. Borgerne er typisk voksne med fysisk og psykisk udviklingshæmning, men vi har også personer i jobafklaring og virksomhedspraktikanter. På Frydenslund er der også et aktivitetstilbud og et døgntilbud. Ud over dette, holder bostøtter, konsulenter og ledelse til på 1. etage også. Så det er et hus med liv og glade dage og mange mennesker ind og ud. Pt. laves der frokost til ca. 100 personer dagligt, der forberedes og produceres aftensmad til botilbuddet i huset og 2 andre botilbud, som ligger i nærheden af os. Der er altid div. ad. hoc- opgaver, som forplejning til møder, kursus og lign. Køkkenet har madlavningskapacitet til 150- 200 personer.
Vi søger pr. 15. august 2025, en køkkenfaglig medarbejder, 37 timer pr. uge, mulighed for lidt færre timer, hvis det passer bedre ind i dit liv. Vi søger en kollega, som arbejder ud fra sit faglige perspektiv, er serviceminded og har en pædagogisk tilgang. Vi vægter det tværfaglige samarbejde højt. Foruden dig, er vi to ernæringsassistenter, ligeledes en kok med pædagoguddannelse og en pædagog, som er i køkkenet på skift. Vi arbejder ud fra de landsdækkende gældende kostråd og gældende retningslinjer for kost i Silkeborg Kommune. Vi har ca. 10-15 borgere, der i løbet af ugen arbejder i køkkenet. Nogle kommer her flere dage og andre måske kun nogle få timer hver uge. Deres arbejdsindsats er selvfølgelig afhængig af deres dagsform og det skal vi altid have for øje, så vi stiller krav målrettet den enkelte borger. Samtidig er de en ressource og leverer en helt nødvendig arbejdskraft, så vi kan producere alt den mad, vi skal hver dag. Vi vægter deres arbejdsidentitet meget højt. Vi udarbejder arbejdskontrakt med den enkelte og afholder mus-samtaler. Dette er vigtig så de aktivt tager ejerskab for deres eget liv og ser sig selv som deltagende borgere på lige fod med andre.
Du får fire tætte kollegaer at arbejde sammen med. Som en del af det ledelsesteam vi er i, er der i ud over Frydenslund Produktionskøkken, Produktion Stagehøjvej, Den blå gård og Lysbro kunst. Vi er i gang med at opbygge en struktur for møder, så vi kan koordinere på tværs af tilbud, både i forhold til borgerne, fælles informationer, vidensdeling og sparring. Alt efter ønsket timetal, må du forvente at du skal levere timer i teamet Produktion- Stagehøjvej
Du skal kunne se dig selv arbejde med alle slags køkkenopgaver, men det forventes også at du deltager i andre arbejdsopgaver, som at lave statusopfølgning på borgerne, og bestilling af varer, tale med samarbejdspartnere og leverandører.
I vores kommende kollega ser vi at du er:
- god til at lave mad i større mængder
- faglig professionel
- interesseret i produktion af mad lavet på principperne i den Grønne Omstilling
- god til at motivere og vejlede andre i madlavningen
- god til at skabe overblik og struktur
- rummelig, empatisk og god til at samarbejde
- har god energi og humor
- it- minded, kan dokumentere og evaluere
Vi kan tilbyde:
- en spændende arbejdsplads i udvikling, som du kan være medvirkende til at præge
- godt arbejdsmiljø, med de skønneste borgere og kollegaer
- gode arbejdstider, arbejde i weekends ved behov (max 2-3 weekender om året)
- der vil være vagter på helligdage, men de fordeles efter ønsker eller turnus
Læs mere om fordelene ved at være ansat i Socialafdelingen og se to film om hverdagen som medarbejder i Socialafdelingen via dette link.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Lone Nielsen på tlf. 2482 8718.
**Ansøgningsfrist tirsdag 17. juni 2025***.* Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag 26. juni 2025i tidsrummet kl. 9.00 - 15.00.
De ansøger som indstilles til samtale, får besked fredag 20. juni 2025.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Vi indhenter offentlig straffeattest på den person, vi ønsker at ansætte.