Køkkenleder til Børnehuset Torpgården - Børnemad & Ernæring
Køkkenleder søges – erfaring med gulerødder, grin og glade børn foretrækkes.
Er du passioneret omkring næringsrig- og sund mad? Ønsker du at gøre en forskel for børn i alderen 0-6 år? Så kig her, for Torpgårdens børnehus søger en engageret, kostfaglig køkkenleder, der sammen med vores køkkenmedarbejder kan fremtrylle eventyrlig mad til små sultne maver.
Om Jobbet
Torpgården er en stor institution delt på to matrikler – begge med køkkener - og har derfor to ansatte i vores køkken. I samarbejde med vores nuværende køkkenmedarbejder skal du hver dag producere
Morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad til børnene
Varierede menuer, der er ernæringsrigtige og klimavenlige
Stå for menuplanlægning, bestille varer og føre egenkontrol
Holde dig opdateret på Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn, og det sunde måltid i daginstitutioner.
Vaske op, rengøre køkkenet og modtage varer til opbevaring
Vi er en del af område Syd/Ejby, hvor du vil indgå i et køkkennetværk med områdets øvrige køkkenansvarlige.
Vi søger dig, der
Har relevant uddannelse inden for ernæring og sundhed
Gerne har praksiserfaring fra institutionskøkken og/eller har erfaring i, at tilberede mad til mange personer og kan integrere opvask og rengøring i din daglige rutine.
At du har kendskab til børneernæring i aldersgruppen 0-6år og kan servere mad, der er ernæringsberegnet
Gerne med erfaring i allergivenlig kost
Har flair for varieret menuplanlægning med vægt på økologi og kan arbejde selvstændigt
Er indstillet på at følge Fødevarestyrelsens retningslinjer i din planlægning,
Kan bruge eller har mod på at lære IT-systemer til varebestilling, varemodtagelse og egenkontrol
Er fleksibel, positiv og samarbejdsorienteret mhp. at understøtte den overordnede pædagogiske opgave
Har lyst til at lade børn forstyrre dig og har lyst til at inddrage dem i madlavningen samt, er åben for at have et tæt samarbejde med det pædagogiske personale fx omkring ”jord til bord forløb”, smagsuge, traditioner og højtider eller lignende
Kan arbejde selvstændigt indenfor den økonomiske ramme og administrere budgettet for madordning
Om Børnehuset Torpgården
Børnehuset Torpgården er en aldersintegreret institution normeret til 104 børn. Vi består af to afdelinger; en vuggestue afdeling med 4 stuer samt en børnehave afdeling med 3 stuer. Fysisk er vi på to matrikler, men har adgang til hinanden via vores fantastiske legeplads. Vi vægter at være ét hus, hvor vi dagligt deler pædagogiske overvejelser, holder personalemøder- samt pauser sammen.
Pædagogisk arbejder vi ud fra det nye børnesyn, hvor relationen mellem barn og voksen er ligeværdig. Børn skal ses, høres og forstår – det er deres hverdag som vi er en del af og derfor er deres medbestemmelse i det pædagogiske arbejde vi foretager os vigtig. Vi ved at børn udvikler sig i trygge relationer og derfor har vi fokus på at skabe en tryghedscirkel omkring barnet i samarbejde med forældrene. Denne cirkel tager udgangspunkt i et ligeværdigt samarbejde samt, en fælles respekt- og tillidsfuld relation mellem forældre og personale.
Vi søger
En køkkenleder med relevant uddannelse 30t./uge.
Ansøgningsfrist senest d. 30 september 2025 kl.12.00. Samtaler afholdes løbende.
Du kan læse mere om vores børnehus på www.torpgaardens-boernehus.aula.dk og/eller få yderligere information hos klyngeleder Mette Bertelsen tlf.: 29275855 eller dagtilbudsleder Sandra Bentø tlf.: 20334640
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk
Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.