etjob.dk
Egedal kommune Husassistent

Køkkenmedarbejder i Børnehus - Madlavning og Børneomsorg

Har du lyst til at være med til at skabe madmod hos børn – og præsentere dem for lækker, spændende og nærende mad? Tør du tænke kreativt og ud af boksen i din madlavning? Så er det måske dig, vi søger til vores børnehus!

Vi søger en køkkenmedarbejder til vores hyggelige og engagerede børnehus, som består af to vuggestuehuse med i alt 7 stuer. Vi har også et børnehavehus og her laver Mathias mad. Vi mangler derfor dig, der kan lave frokosten klar til alle vores herlige vuggestuebørn.  Vi er en kommunal daginstitution med madordning – og vi lægger stor vægt på, at børnene oplever glæde, nysgerrighed og medinddragelse omkring maden.

Om stillingen

Som køkkenmedarbejder vil du få ansvaret for at:

  • Tilberede og anrette frokost til børnene (morgenmad og eftermiddagsmad medbringes hjemmefra).
  • Skabe inspirerende og indbydende måltider med udgangspunkt i menuen fra Fru Hansens Kælder – som bruges til inspiration, ikke som en fast plan.
  • Sørge for opvask og daglig rengøring af køkkenet i henhold til gældende hygiejneretningslinjer.
  • Være en synlig og aktiv del af huset – både i køkkenet og i kontakten med børn og voksne.

Vi tilbyder

  • 35 timer om ugen
  • Et køkken placeret i hjertet af huset – tæt på børn og personale.
  • En imødekommende og engageret personalegruppe.
  • Et tæt samarbejde med ledelsen omkring køkkenøkonomi.
  • Samarbejde med forældrerådet omkring ernæring og kost.
  • Daglig kontakt med både børn og voksne i huset.
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Vi forventer, at du

  • Kan arbejde selvstændigt og har en positiv tilgang til hverdagen.
  • Brænder for at give børn madmod og lyst til at smage på nyt.
  • Tør og kan tænke kreativt i både madlavning og anretning.
  • Har lyst til at dele viden om ernæring med det pædagogiske personale.
  • Kan indgå i et tværfagligt samarbejde og se din rolle som en vigtig del af huset.
  • Har kendskab til egenkontrol og god køkkenhygiejne.
  • Arbejder ud fra de officielle kostråd og Sundhedsstyrelsens anbefalinger for kost til børn.
  • Har overblik over bestilling af vare og kan udarbejde madplaner

Er du interesseret?

Så send os din ansøgning – og har du lyst til at se huset og få en snak, er du meget velkommen til at kontakte den daglige leder Lisbeth Herup på tlf; 72596631 for at aftale et besøg.

Stillingen er ledig pr. 1/11- 2025, men med mulighed for at starte før. Samtaler afholdes løbende og ansøgningsfristen er d. 30/9 -2025

Vi glæder os til at høre fra dig!