Konsulenter til Sekretariat for Social og Sundhed - Frederikshavn Kommune
Brænder du for at gøre en forskel – og har du lyst til at arbejde i en organisation, hvor vi lykkes sammen og på tværs? Har du bl.a. flair for koordinering, processtyring og skriftlig formidling? Så er det måske dig, vi søger som en af vores to nye konsulenter i Sekretariat for Social og Sundhed.
Sekretariat for Social og Sundhed er en nyoprettet enhed, hvor vi har samlet administrative og konsulentfunktioner fra tre fagcentre:
- Center for Social- og Sundhedsområdet
- Center for Handicap og Psykiatri
- Center for Sundhed og Pleje
Vi arbejder på tværs af hele Social- og Sundhedsdirektørens område – fra handicap og psykiatri, socialområdet, visitation, hjælpemiddel- og træningsområdet til ældreområdet. Sekretariatet består af 26 engagerede medarbejdere, heraf 6 i konsulentteamet. Vi har et stærkt fokus på samarbejde, høj faglighed og kvalitet i opgaveløsningen.
Dine opgaver
Som konsulent får du en alsidig hverdag med opgaver som:
- Koordinering og facilitering af processer
- Udarbejdelse af sagsfremstillinger til politisk niveau
- Kommunikation og formidling på tværs af centrene og forskellige fagligheder
- Sekretariats- og ledelsesbetjening
- Sekretær for CenterMED
- Behandling af aktindsigts- og klagesager
- Driftssamarbejde med eksterne parter (fx bygninger)
- Fonds- og puljeansøgninger
- Ad hoc-opgaver af forskellig karakter
Din profil
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant kandidatuddannelse
- Gerne har kendskab til social- og/eller sundhedsområdet
- Har organisatorisk overblik og forståelse for politiske beslutningsgange
- Har erfaring med proces- og projektledelse
- Er en stærk kommunikator – både skriftligt og mundtligt
- Trives med at arbejde tværgående og har evnen til at opbygge bæredygtige relationer i samarbejdet internt og eksternt
- Har gode analytiske kompetencer
- Har strategisk sans og politisk/økonomisk forståelse
- Er struktureret og kan håndtere mange forskelligartede opgaver, da ad hoc opgaver fylder en del i hverdagen
- Behersker IT-værktøjer, især MS Office
Erfaring fra lignende stilling eller offentlig organisation er en fordel.
Vi forventer, at du:
- Har evnen til at arbejde selvstændigt såvel som i teams
- Tager ansvar og kan prioritere i en travl hverdag
- Deler viden og bidrager til faglig sparring
- Er fleksibel og initiativrig
- Bevarer ro og overblik – også når det går stærkt
- Er serviceorienteret og imødekommende
- Bidrager til et godt arbejdsmiljø
Vi tilbyder:
- Et spændende og alsidigt job med mulighed for indflydelse
- Dygtige og engagerede kollegaer, som er indstillede på, at vi konstruktivt hjælper hinanden i teamet
- En arbejdsplads med fokus på trivsel, fleksibilitet og medansvar
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst, inkl. flexordning
Arbejdsstedet er fortrinsvis på Rådhuset i Frederikshavn.
Din reference vil være sekretariatsleder Maika Wissing Mumm Nikolajsen.
Vi søger 2 konsulenter på 37 t./uge med tiltrædelse så hurtigt som muligt og senest d. 1. oktober 2025.
Straffeattest skal forevises på forlangende og referencer indhentes efter aftale.
Du kan få flere oplysninger om stillingen hos sekretariatsleder Maika Wissing Mumm Nikolajsen på tlf. 9845 5324.