Kontorassistent hos Automobility-X i Ikast
Er du en struktureret og engageret blæksprutte, der trives med mange forskellige opgaver i løbet af dagen? Har du sans for detaljer, og kan du holde overblik – også når der er travlt? Så er det måske dig, vi leder efter!
Om stillingen
Vi søger en alsidig kontorassistent, der vil få en central rolle i vores daglige drift. Dine primære opgaver vil være ordrebehandling, men du vil også komme til at hjælpe med andre administrative og praktiske opgaver i virksomheden.
Stillingen er på 30 –37 timer ugentligt (kan forhandles), og arbejdstiden kan tilpasses efter aftale.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Tilbud management
- Ordrebehandling og kundekontakt
- Fakturering og opfølgning
- Let bogførings- og økonomiassistance i Visma e-conomic
- Generelle administrative opgaver og kontorstøtte
Vi forestiller os, at du:
- Er udadvendt, serviceminded og trives i en varieret hverdag
- Har gode sprogkundskaber i dansk og engelsk – og gerne forstår tysk
- Har erfaring med Microsoft Office-pakken og Visma e-conomic
- Arbejder struktureret, tager ansvar og kan holde mange bolde i luften
- Har lyst til at blive en del af en mindre, men meget international virksomhed
Vi tilbyder:
- En alsidig hverdag i en virksomhed, hvor der er kort vej fra idé til handling
- En uformel og menneskelig arbejdsplads med fokus på trivsel og udvikling
- Mulighed for at præge dine egne arbejdsopgaver og arbejdstid
- Et internationalt arbejdsmiljø med få – men dedikerede kolleger og spændende kunder
Om Automobility-X
Automobility-X er en internationalt orienteret virksomhed med base i Ikast. Vi arbejder med løsninger inden for ombygning af køretøjer – altid med fokus på kvalitet, innovation og samarbejde. Hos os er mennesket i centrum, og vi værdsætter både faglighed, fleksibilitet og godt humør.
📅 Tiltrædelse: Hurtigst muligt – vi afventer gerne den rette kandidat.
📍 Arbejdssted: Ikast
📨 Ansøgning: Send din ansøgning og CV til ksmithbrett43ricko@smith.dkam-x.dkfisher-flowers.dkmoody.dk– vi behandler ansøgninger løbende. For spørgsmål omkring jobbet, kontakt Ricko Hedelund på 42343333