etjob.dk
Nyborg kommune Projektkoordinator

Koordinator til Rengøringsenhed - Nyborg Kommune

Fuldtidsstilling som tilsynsførende med koordinatorrolle i rengøringsenheden. Har du sans for struktur, koordinering og kvalitetssikring? Trives du med ansvar og samarbejde – og tror du på, at arbejdsglæde vokser i fællesskab? Så er du måske vores nye tilsynsførende med koordinatorrolle i Nyborg Kommunes rengøringsenhed. Vi lægger stor vægt på hjælpsomhed, god stemning og at støtte hinanden – også på de dage, hvor man ikke møder ind med det største smil.

Om stillingen:
Vi har en veldrevet rengøringsafdeling med engagerede medarbejdere og et højt kvalitetsniveau. I 2026 igangsættes en proces med konkurrenceudsættelse, hvor vi får mulighed for at vise, hvad vi kan – og vi tror på, at vi står stærkt. Derfor har vi brug for en kompetent og struktureret koordinator, som kan være med til at styrke vores organisering og sikre fortsat høj kvalitet i driften. Har du erfaring fra rengøringsbranchen og blik for både mennesker og struktur, så er det måske dig, vi leder efter.

Kommunen er opdelt i to distrikter, og du vil få en koordinator-kollega i det andet distrikt. Sammen sikrer I høj kvalitet, god planlægning og trivsel i hverdagen. Din arbejdstid starter kl. 5.00, hvilket giver dig mulighed for at være tæt på den daglige drift fra starten af dagen.

Du bliver en del af rengøringsenheden, som varetager rengøringen af kommunens bygninger – herunder rådhus, skoler, daginstitutioner, dele af plejecentre, havneområder m.m. Du kommer til at arbejde tæt sammen med en koordinator-kollega, din leder og vores administrative medarbejdere, som alle understøtter dig i opgaveløsningen.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Koordinering af fravær ved sygdom og ferie og informere kontaktpersoner.
  • Ændringer i medarbejderstaben (flytning, timeændringer m.m.).
  • Driftsplanlægning og koordinering af flyverplan.
  • Tilsyn og udarbejdelse og opfølgning på kvalitetsrapporter.
  • Oprettelse af nye medarbejdere i systemet, samt tjek af timesedler ved merarbejde.
  • Håndtering af APV og arbejdsmiljøskemaer. Bidrage til et godt og sundt arbejdsmiljø.
  • Medarbejderbesøg med fokus på trivsel og kvalitet.
  • Deltagelse i ansættelsesprocessen og afholdelse af jobsamtaler (i samarbejde med leder).
  • Koordinering og opdatering af arbejdsplaner og økonomiske ændringer i rengøringssystemet (i samarbejde med din leder).

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med rengøringsbranchen eller lignende driftsfunktioner.
  • Er struktureret, fleksibel med et godt humør og har gode samarbejdsevner.
  • Er vant til at arbejde selvstændigt og tage ansvar.
  • Har teknisk flair og kan arbejde med digitale systemer.

Vi tilbyder:

  • En afvekslende og meningsfuld hverdag.
  • Gode kolleger og en uformel omgangstone.
  • Et stærkt fokus på arbejdsmiljø og kvalitet.
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling.

Yderligere information:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der skal forevises straffeattest inden ansættelse.

Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning. 
Har du brug for yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte rengøringsleder Pia Sjødahl hverdage mellem kl. 8 og 12 på tlf. 2146 0476 eller mail piasjdakota42wigginsmichellemonicaspence@nyborg.dkrodriguez.dkfloyd-walker.dk.

Ansøgningsfrist 11. august 2025
Der vil løbende blive afholdt samtaler
Tiltrædelse snarest muligt

Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.