Koordinerende Pædagog - Sommerfuglen, Vallensbæk Kommune
Koordinerende pædagog søges til Dagtilbuddet Sommerfuglen – hvor hjertevarme og leg går hånd i hånd
Er du en faglig stærk pædagog der kan gå forrest og agere som fagligt fyrtårn for dine kolleger? Ser du muligheder frem for begrænsninger – og er du stærk i at få de pædagogiske tiltag ud at leve, så er det måske dig vi leder efter!
Om os
Dagtilbuddet Sommerfuglen er en del af Vallensbæk Kommune og et trygt og inspirerende sted for børn i alderen 0-6 år – fordelt på 8 stuer. Vi tror på, at børn udvikler sig bedst i et miljø præget af nærvær, nysgerrighed og leg. Vores pædagogik bygger på anerkendelse, fællesskab og en stærk tro på, at alle børn har potentiale – og det er vores opgave at hjælpe dem med at folde det ud.
I Vallensbæk Kommune arbejder vi målrettet med:
Sprogklar – for at styrke børns sproglige udvikling fra en tidlig alder
ICDP – en anerkendende tilgang til relationsarbejde og samspil
Sangglad – hvor sang og musik er en naturlig del af hverdagen og børns trivsel
Vi søger en koordinerende pædagog, der:
Har en solid pædagogisk faglighed og kan være en rollemodel ifht den pædagogiske praksis og understøtte kontinuerlig faglig udvikling.
Møder børn og kolleger med hjertevarme, respekt og humor – går foran ifht kollegial sparring og en evaluerende kultur.
Understøtter praksisforløb sammen med praksisvejleder, din koordinerende kollega og leder.
Deltager i stue- og planlægningsmøder og kan få visuelle ideer ud at leve.
Medvirker til journalisering i diverse systemer.
Varetage opgaven med sygetelefon, i samarbejde med dagtilbudsleder, og fleksibel i dine mødetider.
Facilitere personalemøder.
Planlægning af arbejdsskemaer og ferieplanlægning.
Understøtte medarbejdere i udfyldelse af diverse skemaer – handleplaner, indstillinger, dialogprofiler mm.
Vi tilbyder:
En arbejdsplads med høj faglighed og varme relationer
En hverdag fyldt med leg, læring og nærvær – både inde og ude
Et engageret og støttende team, hvor vi løfter i flok
Praktisk info:
Stillingen er på 37 timer om ugen
Tiltrædelse: 1. december eller snarligt derefter.
Ansøgningsfrist: 17. oktober 2025
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Sådan søger du:
Har du spørgsmål angående stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Nanna Pedersen på 51546009.
Kom og vær med til at gøre en forskel – én sommerfugl ad gangen.
Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.