etjob.dk
Odense kommune Kundeservicemedarbejder

Kunderådgiver hos Energi Fyn - Salg & Kundeservice

Elsker du at snakke med mennesker og finde den bedste løsning for dem? Trives du med administrative opgaver og kunne du tænke dig en hverdag med højt tempo og godt humør? Så er det måske dig, vi leder efter til vores salgsteam hos Energi Fyn. Skab gode kundeoplevelser, og hold styr på detaljerne bag kulissen:

Hos Energi Fyn har vi travlt og efterspørgslen vokser. Derfor søger vi en engageret og serviceminded kunderådgiver til vores salgsteam. Du får en alsidig rolle med både administrative opgaver og direkte kundedialog – altid med fokus på at skabe den bedst mulige kundeoplevelse. Du vil rådgive både privat- og erhvervskunder om el, gas og ladeløsninger samt sikre en god proces hele vejen. Din evne til at lytte til kundens behov og tilbyde den rette løsning er det, der gør dig til en værdifuld rådgiver.

Dine arbejdsopgaver omfatter bl.a.:

  • Rådgive om el, gas og ladestandere via telefon og mail
  • Følge op på kundehenvendelser
  • Udarbejde, sende og lukke tilbud til privatkunder og mindre erhvervskunder
  • Holde styr på processer og sikre korrekt dokumentation

Er du den, vi søger?

Din uddannelse er ikke afgørende – vi vægter, at du har mod på at lære, er nysgerrig og har lyst til at arbejde med mennesker og salg. Du er vant til kundekontakt, og har måske erfaring fra kundeservice eller salg. Som person er du struktureret, detaljeorienteret og navigere nemt rundt i forskellige IT-systemer. Vigtigst er det dog, at du brænder for at skabe gode kundeoplevelser og værdi for dem, du taler med.

Vi forstiller os, at du:

  • Har erfaring med kundeservice eller salg
  • Er serviceminded og sætter en ære i at yde god service
  • Har flair for IT og arbejder effektivt i forskellige systemer
  • Har energi og gåpåmod, og bidrager til den gode stemning i teamet

Hvad kan du glæde dig til?

Du bliver en del af et team med god humor, høj energi og et stærkt sammenhold. Vi lægger stor vægt på, at alle føler sig som en vigtig del af holdet, og vi er altid klar til at give en hjælpende hånd, når det brænder på. Vi fejrer succeserne sammen – store som små. Du får en grundig oplæring, så du føler dig godt klædt på til dine opgaver, og du får mulighed for løbende at udvikle dig både fagligt og personligt.

Derudover får du:

  • Fast løn, pension og sundhedsforsikring
  • Adgang til lækker kantine og fitnesslokale
  • Et positivt og socialt arbejdsmiljø med plads til både grin og fokus
  • En fuldtidsstilling (37 timer/ugen) i dagtimerne – mandag til fredag

Er du klar til at blive en del af holdet? Så skynd dig at sende os din ansøgning og dit CV – vi glæder os til at lære dig at kende og byde dig velkommen til vores team.