Kundeservicemedarbejder hos Jespers Planteskole
Brænder du for god kundeservice og trives du med at sidde på et kontor?
Vi søger en dygtig ny medarbejder, til at servicere vores kunder via telefon og mail og samtidig til at løse diverese kontor opgaver.
Måske er du vores nye kollega i kundeserviceteamet hos Jespers Planteskole – Danmarks største webshop for planter.
Om stillingen
Som kundeservicemedarbejder vil du indgå i et team, som i dag består af ca 6-7 styk inden for henholdsvis kundeservice og plantefaglig kundeservice.
Selvom vi til denne stilling ingen forventning har omkring at man ved noget omkring planter eller branchen, er det vigtigt at man har et højt gåpåmod og er villg til at kaste sig ud at tage sig ud i også at kunne lære at håndtere nogle af disse henvendelser.
Vi har heldigvis gode hjælpemidler og et skarpt team af faglige kollegaer man kan støtte sig op ad og spørge til råds. Der sidder også en kundeservice-chef i afdelingen.
Du bliver en vigtig del af den daglige kontakt med vores kunder og en nøgleperson i at sikre, at vi yder en kompetent og tryg rådgivning – også når der er noget, der ikke er gået som planlagt.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Besvarelse af kundehenvendelser på mail og telefon
- Vareoprettelser, opdatering af produktdata og produktion af etiketter efter oplæring.
- Samarbejde med kundeserviceteamet og planteafdelingen
- Let administration og brug af mailsystemer og ordresystemer.
Vi forestiller os, at du:
- Har et sabbatår og vil ud og tjene nogle penge og få noget god erfaring.
- Er god til at kommunikere skriftligt og mundtligt
- Trives i at være i kontakt med kunder og yde god kundeservice
- Kan bevare roen og overblikket i travle perioder
- Er tryg ved IT og vant til at arbejde ved en computer
Om jobbet
- Fast stilling på 37 timer ugentligt
- Opstart: Hurtigst muligt
- Arbejdssted: Harrestrupvej 64, 7500 Holstebro
- Arbejdstid: Primært i tidsrummet 8.00–16.00 på hverdage, men med udvalgte weekender i højsæsonen og udvalgte lange dage til 17.30
- Der bliver udleveret arbejdsplan ved ansættelse der gælder 32 uger frem.
- I først omgang er det en midlertidig stilling frem til 1/12, men med gode muligheder for forlængelse hvis man gør det godt.
Om os
Jespers Planteskole er både et moderne havecenter og Danmarks største webshop for planter. Vi sender tusindvis af ordrer ud hver uge og har over 150 ansatte i højsæsonen. Vores kundeservice er afgørende for den oplevelse, kunderne får – og vi lægger stor vægt på både faglighed og venlighed i vores kommunikation.