etjob.dk
Hillerød kommune Kursuskoordinator

Kursusadministrator hos CAMES - Sundhedsuddannelse

CAMES søger en kursusadministrator. Vi søger et menneske som trives i en afvekslende hverdag og betragter nye situationer som en positiv udfordring. Du er kontoruddannet eller med lignende baggrund. Arbejdstiden er 32 timer pr. uge, fortrinsvis i tidsrummet 07.30 – 15.30.

Du vil komme til at arbejde med mange forskellige typer af undervisere både medicinstuderende, læger, psykologer, skuespillere, patienter og pårørende. Dit hovedansvar bliver planlægning og administration af de kurser, som CAMES varetager for speciallæger i Hoveduddannelsen i anæstesiologi, som er et nationalt obligatorisk kursus.

Dine primære opgaver vil være:

  • Administration af Hoveduddannelsen i anæstesiologi
  • Samarbejde med kursusledere fordelt nationalt
  • Kontakt til kursister, undervisere og praktiske koordinatorer
  • Kursusoprettelse og opdatering i LMS (Kursusportalen mv.)
  • Administration af kurser både internt og eksternt
  • Indkøb og fakturering i Region Hovedstadens indkøbssystem SAP
  • Økonomisk afregning med Sundhedsstyrelsen
  • Praktiske og administrative driftsopgaver - skriftlige, telefoniske og personlige henvendelser
  • Opdatering af CAMES’ hjemmeside

Vi tilbyder:

  • Indflydelse på egen opgaveportefølje
  • Alsidige og udfordrende arbejdsopgaver
  • Tværfagligt samarbejde og gode kolleger.
  • Dage med højt aktivitetsniveau og fart over feltet og dage med ro til fordybelse.

Din person
Du har flair for administrative systemer og arbejdsgange samt er omstillingsparat i disse. Erfaring med at administrerer kurser i Kursusportalen, især indenfor uddannelsesplaner og oprettelser af kurser. Samt erfaring med administration af specialuddannelser på nationalplan.

Du trives med at have kontakt til forskellige mennesker og at have flere opgaver i gang på samme tid. Du er hjælpsom, udadvendt, tillidsskabende, troværdig og serviceminded. Du er god til at systematisere, koordinere og udviser stor ansvarlighed i dine opgaver. Derudover forventer vi at du har erfaring med økonomiafregning med Sundhedsstyrelsen. Du er god til at overholde deadlines samt følge op på processer. Du er glad for en afvekslende hverdag, hvor fleksibilitet og overblik er nøgleord. Ligeledes er du helhedsorienteret med fokus på det administrative, med blik for udvikling og samarbejde.

Arbejdssted
Fysisk placering er på Borgmester Ib Juuls Vej 1, opg. 1, etage 25, 2730 Herlev.

Vi ser meget frem til at modtage din ansøgning senest 16/9- 2025. Samtaler afholdes d. 19 eller 22/9.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Sektionschef Pernille Lohse: 23608793

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen er på 32 timer ugentlig.

CAMES - Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation - samler Region Hovedstadens undervisnings-, udviklings- og forskningsaktiviteter inden for medicinsk og kirurgisk simulation. Målet med alle CAMES-aktiviteter er at øge kvaliteten og sikkerheden i patientbehandlingen. CAMES er organisatorisk en del af Center for HR og Uddannelse.