Kvalitetsassistent - Seawell Hirtshals A/S Lakproduktion
Har du øje for detaljer, trives du i en travl hverdag, og brænder du for kvalitet? Så har vi en spændende mulighed til dig!
Hos Seawell Hirtshals A/S producerer vi friske og frosne laksprodukter i høj kvalitet. Vores dedikerede medarbejdere sikrer en hurtig, effektiv og fleksibel produktion - altid med fokus på kvalitet. Vi producerer alle udskæringer og størrelser, skræddersyet til vores kunders ønsker og behov. Nu søger vi en kvalitetsassistent, der vil være med til at videreudvikle og fastholde vores høje standarder.
Som vores nye Kvalitetsassistent bliver du en vigtig del af kvalitetsafdelingen, hvor du i tæt samarbejde med vores kvalitetsansvarlige får ansvaret for:
- Vedligehold og videreudvikling af vores kvalitetsstyringssystemer
- Daglig egenkontrol og opfølgning
- Løbende koordinering og dokumentation
- Teknisk support til kunder
- Ad hoc-opgaver i samarbejde med teamet
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring fra en lignende stilling
- Gerne har kendskab til standarder som IFS Food, BRCGS, FSSC 22000, ASC eller GlobalG.A.P.
- Er kvalitetsbevidst og kan motivere dine kolleger til at efterleve høje standarder
- Trives i en hverdag med fart på og mange forskellige opgaver
- Er struktureret, detaljeorienteret og god til at prioritere
- Kan kommunikere på både dansk og engelsk
Vi tilbyder:
- En selvstændig og ansvarsfuld stilling i en dynamisk virksomhed i vækst
- Tæt samarbejde med kompetente og engagerede kolleger
- Varierende arbejdsopgaver med plads til både faglig og personlig udvikling
- Et uformelt arbejdsmiljø med god stemning og kort vej fra idé til handling
- Løn efter kvalifikationer
Om os:
Seawell Hirtshals A/S er specialiseret i produktion af friske og frosne laksprodukter. Vi producerer alle udskæringer og størrelser, skræddersyet til vores kunders ønsker og behov. Vores medarbejdere sikrer en hurtig, effektiv og fleksibel produktion – altid med fokus på kvalitet.
Ansøgning:
Udfyld ansøgningsformularen og vedhæft ansøgning og CV hurtigst muligt. Ansøgninger behandles løbende.
Vil du gerne automatisk i betragtning til lignende stillinger, er du velkommen til at oprette dig på jks.dk/cv - så kontakter vi dig, når der er relevante jobs.
Fordele ved at arbejde som vikar hos JKS:
- Du får mulighed for mere fleksibilitet i arbejdslivet, da du har frihed til selv at bestemme hvor, hvornår og hvor meget du vil arbejde
- Du prøver dig selv af på forskellige arbejdspladser og får en bred erfaring
- Kan ofte være en genvej til fast job, da mange virksomheder vælger deres nye medarbejdere blandt deres vikarer
- En god måde at tjene ekstra penge på. Fx for unge i sabbatår, ferieperioder mv. eller for efterlønnere, der ønsker at bevare tilknytningen til arbejdslivet, men ikke vil arbejde på fuld tid
- Hos JKS er du altid dækket af gældende overenskomst, så du får ordnede forhold og den rigtige løn. Udbetalt til tiden.