Laborant til Biologisk Institut, Københavns Universitet
Sektionen for Cellebiologi og Fysiologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet søger en laborant til en tidsbegrænset stilling med tiltrædelse 1. december 2025 eller hurtigst muligt derefter (den præcise dato efter aftale).
Om os
I sektionen for Cellebiologi og Fysiologi under Biologisk Institut forsker og underviser vi i, hvordan celler og molekyler danner grundlag for både sygdomme, arvelige lidelser og kroppens evne til at tilpasse sig udfordringer fra omgivelserne. Vores arbejde spænder bredt – fra studier af gener, cellers opbygning og funktion, transport gennem cellemembraner, stofskifte og signalveje mellem celler, til hvordan fysisk aktivitet påvirker kroppen, og hvordan væv og organer udvikles, organiseres og fungerer. Vores forskning udføres af 13 forskningsgrupper, der har tilknyttet post doc’s, PhD-, speciale-, og bachelor-projektstuderende.
Jobbeskrivelse
Stillingen er en tidsbegrænset stilling, i alt 18 måneder. De overordnede arbejdsopgaver relaterer sig til ansvar for den daglige drift af stedet og dets laboratorier; f.eks. indkøb, registrering af kemikalier, medier og opløsninger, samt opsyn med arbejdsmiljø og sikkerhed for studerende og gæster. Hertil kommer vejledning i metoder og brug af udstyr (f.eks. celledyrkning, SDS-PAGE, western blotting, mikroskopi, molekylærbiologi m.m.) samt praktisk hjælp i forbindelse med studenterprojekter og forskningsprojekter.
Kvalifikationer
Vi søger en selvstændig person, der har en uddannelse som laborant. Vi forventer, at den udvalgte ansøger har interesse for naturvidenskabelig forskning, samt mod på og lyst til løbende at lære nye teknikker og indgå i et dynamisk samarbejde med sektionens ansatte. Da du i høj grad selv vil få ansvaret for at planlægge dit arbejde, skal du kunne strukturere din hverdag, og overskue flere sideløbende arbejdsopgaver samtidigt. Vi forventer, at du har gode IT-kompetencer, samt kan kommunikere på engelsk, da mange af vores studerende/gæster er udlændinge.
Desuden lægges der vægt på følgende personlige kvalifikationer:
- Gode samarbejdsevner
- Selvstændig og løsningsorienteret
- Struktureret og god til planlægning af eget arbejde
Vi tilbyder
Vi tilbyder en alsidig hverdag med mange udviklende arbejdsopgaver og et godt arbejdsklima. Du vil komme til at indgå i et internationalt dynamisk forskning- og undervisningsmiljø med fokus på engagement og udviklende samarbejde. Afdelingen nyder en positiv kollegial stemning og der er mulighed for samarbejde med interne såvel som eksterne partnere. Som ansat ved Biologisk Institut bliver du en del af et stort fagligt fællesskab af laboranter/teknikere og andet personale, hvilket muliggør sparring og faglig udveksling inden for et meget bredt udsnit af den biologiske verden.
Løn og ansættelsesforhold
Ansættelsen sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK/stat). Ansættelsen sker som laborant i løngruppe 3. Der vil være mulighed for forhandling af yderligere tillæg efter kvalifikationer. Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 37 timer.
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Professor og Sektionsleder Søren Tvorup Christensen, e-mail: stchristensenblakemoralesdonald09washingtonnancy@ellis.dkmiller.dksmith.dkbio.ku.dk
Sektionens hjemmeside: https://www1.bio.ku.dk/english/research/cbp/
Ansøgning
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med bilag via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget). Ansøgningen skal være os i hænde senest den 1. oktober 2025. Ansøgningen vil blive behandlet fortroligt.
Vi modtager kun elektroniske ansøgninger.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.