Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator med høj faglighed søges til afdeling for kræftbehandling, rigshospitalet
Er du en fagligt stærk lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator, som brænder for kvalitet, koordinering og komplekse patientforløb? Vil du være en nøglespiller i et højt specialiseret team, der arbejder med de nyeste behandlinger inden for kræftområdet? Så har vi jobbet til dig.
I Fase-1 Enheden arbejder vi med forsøgsbehandlinger til patienter med fremskreden kræftsygdom, hvor standardbehandling er udtømt. Her har du som sekretær en helt central rolle i at sikre sammenhæng og kvalitet i patientforløbene – og du bliver en del af en enhed, hvor udvikling, faglig stolthed og samarbejde går hånd i hånd.
Din faglighed i centrum Vi søger dig, der ønsker at bringe dine sekretærfaglige kompetencer aktivt i spil – og som trives med ansvar, tværfagligt samarbejde og koordinering af komplekse patientforløb. Du vil være med til at sikre, at forløbene hænger sammen fra henvisning til afslutning, og du har overblikket, der får dagligdagen til at fungere.
Dine kerneopgaver vil være:
- Koordinering af patientforløb og behandlingsplaner i tæt samarbejde med læger og sygeplejersker
- Booking og ombooking af tider til behandlinger og kontroller
- Planlægning og håndtering af genomiske biopsier
- Afslutning og dokumentation af besøg samt opfølgning på administrative patientopgaver
Hvad kan du forvente? Du bliver en del af et velfungerende og højt specialiseret team bestående af:
- Onkologiske og hæmatologiske læger
- Sygeplejersker og projektsygeplejersker
- En sekretærkollega i Fase-1 Enheden
- En samlet sekretærgruppe på 36 kolleger, der arbejder tæt sammen på tværs af teams
Vi tilbyder:
- Et struktureret onboardingprogram med fokus på både din første tid og dit første år
- Et stærkt fagligt sekretærnetværk, herunder en aktiv nøglepersonstruktur og dedikeret klinisk lægesekretærspecialist
- En aktiv og involveret arbejdsmiljørepræsentantgruppe
- Et ambitiøst arbejdsmiljø med fokus på psykologisk tryghed, trivsel og fællesskab
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
- Har erfaring fra hospitalsvæsnet og ambulante arbejdsopgaver
- Er vant til at navigere i Sundhedsplatformen
- Har interesse for udvikling og det onkologiske speciale
- Arbejder struktureret, har blik for kvalitet og trives i et tværfagligt miljø
Hvem er du som person? Vi håber, du er nysgerrig og løsningsorienteret, når du møder nye opgaver. Du har blik for både detaljer og helhed – og du bringer faglighed og nærvær ind i samarbejdet med kollegaer, patienter og pårørende.
Ansøgning og kontakt: Ansøgningsfristen er 17. juni 2025. Samtaler afholdes 19. juni 2025.
Vil du høre mere om stillingen? Kontakt sundhedsadministrativ leder Mie Kroll på telefon 35 45 80 59 eller lægesekretær Tina Krogh Hansen på telefon 35 45 49 58.
Løn og ansættelse:
Efter gældende overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK Kommunal for lægesekretærer m.fl.