etjob.dk
Middelfart kommune Lægesekretær

Lægesekretær/Koordinator - Retspsykiatrisk Distriktspsykiatri, Middelfart

Brænder du for administrative opgaver med stor faglig bredde og ansvar? Trives du med at arbejde selvstændigt – og er du nysgerrig på at blive en del af et område, hvor ingen dage er ens? Så er du måske vores nye lægesekretær / sundhedsadministrativ koordinator i Retspsykiatrisk Distriktspsykiatri (RDP), Psykiatrisk Afdeling Middelfart.

Om stillingen

Stillingen er på 37 timer pr. uge (andet kan aftales) og ønskes besat 1. januar 2026 eller efter aftale. RDP er en enhed under retspsykiatrien med ambulant behandlingsfunktion af patienter med retslig status. Som lægesekretær i RDP bliver du en del af et tværfagligt team af læger, ambulantsygeplejersker, diætister, psykologer og socialrådgivere. Du får en særlig rolle i at understøtte teamet med sundhedsadministrative opgaver. Herunder skal du også være med til at sikre kvaliteten i forhold til korrekt dokumentation, udarbejdelse af arbejdsgange mv., og understøtte vores personale, der primært har udekørende funktion. Du får dermed en spændende og varieret hverdag med både selvstændige opgaver og tæt samarbejde med kollegaer i forskellige faggrupper, samt eksterne samarbejdspartnere.

Dine primære opgaver omfatter blandt andet:

  • · Sekretær for Retspsykiatrisk Distriktspsykiatri, Team Øst.
  • · Alt patientrelateret arbejde i forbindelse med EPJ og journalmateriale – bl.a. henvisninger, udtalelser, statusattester, booking, indkaldelse m.m.
  • · Registrering, statistik og rettelister i EPJ, udarbejdelse af arbejdsgange, samt undervisning i EPJ.
  • · Tjekke CETREA for indlæggelser og udskrivelser, samt orientere behandlerne og Kriminalforsorgen.
  • · Indberetning til Retspsykiatrisk Database.
  • · Intern og ekstern kommunikation og korrespondance – e-mail, hovedpostkasse, fælles postkasser, elektronisk post i EPJ og telefoner.
  • · Deltagelse i mødeaktiviteter, herunder ugentlig behandlingsteamkonference, personalemøder, samt diverse arbejdsgrupper.
  • · Oprettelse og bestilling af patienttransport og tolk.
  • · Særlige funktioner ind i diverse IT-systemer, der anvendes i psykiatrien.
  • · Medvirke til uddannelse af SAK studerende.
  • · Diverse ad-hoc opgaver.

Om dig

Vi lægger vægt på, at du:

  • · Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator.
  • · Gerne har erfaring fra psykiatrien.
  • · Har gode IT-kompetencer (EPJ SYD, DIPO, CETREA, M365).
  • · Arbejder selvstændigt, struktureret og har blik for kvalitet.
  • · Er samarbejds- og serviceminded samt trives i et tværfagligt miljø.
  • · Er robust, nysgerrig og har mod på at lære nyt.
  • · Da vi har mange bolde i luften og mange samarbejdspartnere, er det vigtigt, at du kan bevare overblikket, prioritere og håndtere indholdet professionelt.

Vi tilbyder:

  • · En rummelig arbejdsplads med højt til loftet og god kollegial trivsel.
  • · Grundig introduktion og mentorordning.
  • · Et fagligt stærkt og socialt fællesskab med 6 administrative medarbejdere.
  • · Mulighed for flekstid og hjemmearbejde efter aftale.
  • · En hverdag præget af humor, samarbejde og engagement.
  • · Gode muligheder for kompetenceudvikling og efteruddannelse.

Om afdelingen

Psykiatrisk Afdeling Middelfart er en del af Psykiatrien i Region Syddanmark og har primært fokus på retspsykiatri. Afdelingen rummer både almenpsykiatriske og retspsykiatriske døgnafsnit, ambulante funktioner og specialiserede ordninger. Vi har stort fokus på kvalitet, patientsikkerhed og tværfagligt samarbejde. Afdelingen har moderne, velfungerende fysiske rammer og ligger centralt placeret med gode adgangsforhold med både tog og bil.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Afdelingen ansætter kun medarbejdere med tilfredsstillende straffeattest (vi rekvirerer offentlig straffeattest 10 år tilbage efter samtykke fra ansøger).

Ansøgning

Send din ansøgning, CV og relevant dokumentation senest 7. november 2025 via Region Syddanmarks jobportal. Der afholdes samtaler torsdag d. 13. november 2025. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte lægesekretær Mette

Thorstensen på tlf. 9944 8224. Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesforhold kan du kontakte TR Maria Beck Svane på tlf. 9944 8250 eller stabsleder Charlotte Vestergaard på tlf. 2115 3608 eller stabsleder Jannie Rasmussen på tlf. 2371 0602.