etjob.dk
København kommune Lægesekretær

Lægesekretær til Psykiatrisk Center Amager

*Er du uddannet lægesekretær, SAK, sundhedsservicesekretær eller har du en anden administrativ uddannelse og ved, hvor vigtig en god velkomst er, så skal du læse videre***.**

Vi mangler en kollega til lægesekretær Páll og derfor søger vi dig, der har fokus på medmenneskelighed og god kommunikation, når du skal sikre en kompetent og effektiv hjælp i mødet med patienter, pårørende og andre samarbejdspartnere. Vi søger derfor en serviceminded, smilende, fleksibel og imødekommende kollega.

Hvilke arbejdsopgaver vil du få?

Dine vigtigste opgaver, som du løser i samarbejde med din kollega Páll, vil være at tage godt imod patienter, pårørende og andre besøgende med opslag i Sundhedsplatformen og vejvisning derefter.

Derudover er der en række andre spændende og alsidige sekretæropgaver, som er en del af den daglige rutine, såsom understøttelse af vores ambulante akutteam med klassiske sekretæropgaver i Sundhedsplatformen, betjening af psykiatrikassen, taxabestilling, håndtering af post, bookning af møderum, varebestilling, modtagelse af medicinstuderende og meget andet.

Din profil

Måske er du uddannet lægesekretær, SAK, sundhedsservicesekretær eller har en anden kontoruddannelse? Det kan også være, at du er receptionist og tidligere været ansat i et ambulatorium på et sygehus, så du kender vores arbejdsgange og systemer. Du ved, hvor vigtigt det er at blive modtaget ordentligt og professionelt som gæst og ikke som en besværlig afbrydelse.

Dine personlige kvalifikationer

  • Serviceminded, smilende og imødekommende
  • Struktureret med stort overblik
  • Konstruktiv og kollegial tilgang til samarbejdet
  • Fleksibel, engageret og ansvarsbevidst
  • Medansvarlig for egen læring og udvikling
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø

Vi arbejder i Sundhedsplatformen, Outlook og andre administrative systemer, hvorfor det foretrækkes, at du har kendskab hertil. Hvis ikke, skal du være it-kyndig og klar til at lære nye systemer.

Hvorfor arbejde på Psykiatrisk Center Amager?

I psykiatrien har vi vores eget tøj på og arbejder tæt sammen med de øvrige faggrupper. Vi har et øget fokus på at behandle hele mennesket og er derfor opmærksomme på alle aspekter i menneskets komplekse væsen.

Vi er et sekretærteam på 27 medarbejdere og en sundhedsadministrativ leder fordelt på 3 matrikler, der har et godt kollegialt fællesskab. Vi vægter samarbejde og arbejdsmiljø højt, og gensidig respekt og tillid er vigtige elementer for os. Vi arbejder med frihed under ansvar for at fremme autoriteten og arbejdsglæden i jobbet.

Vi kan tilbyde to årlige monofaglige temadage, stort fokus på fagligheden, dygtige nøglepersoner til at hjælpe dig, et højt informationsniveau, god mødestruktur, massageordning, skemalagte fællesfrokoster i faggruppen og meget mere.

Du vil naturligvis få en mentor og et veltilrettelagt introduktionsforløb, når du starter her hos os.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer om ugen og vi er klar til at tage imod dig fra 1. oktober 2025, men også gerne før.

Dine arbejdstider ligger fra mandag-fredag i tidsrummet 8-15.30 med fremmøde alle uges dage.

Du ansættes i henhold til overenskomst for lægesekretærer m.fl. eller overenskomst for administrations- og IT-personale m.fl. afhængigt af din uddannelsesbaggrund. Du er under ansættelsen omfattet af de til enhver tid gældende arbejdstidsregler indgået mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og HK Kommunal

Er du interesseret?

Så er du velkommen til at kontakte os før, du sender en ansøgning – enten sundhedsadministrativ leder Lissa hansen på telefon 20 55 30 17 eller lægesekretær Páll Horn på telefon 38 64 15 22. Du er også velkommen til at kigge forbi.

Søg stillingen via linket på siden senest den 15. august 2025.

Vi forventer at holde samtaler den 20. august 2025 på adressen Digevej 110, 2300 København S.

Når du sender din motiverede ansøgning, så husk samtidig også at medsende dit CV og uddannelsesbevis.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.