Lægesekretær ved Børne- og Ungeafdeling, Nordsjællands Hospital
Vil du være en del af vores team? Børne- og ungeafdelingen Nordsjællands Hospital, Hillerød søger uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator pr. 01.12.2025, gerne før.
Vi tilbyder en stilling i et spændende speciale og i en afdeling, der hele tiden er i forandring, hvor der er fokus på patientforløb, patienttilfredshed og ikke mindst personaletrivsel.
Børne- og ungeafdelingen har et bredt tværfagligt samarbejde og sekretærerne er centralt placeret i grupper af 2-4 personer på hvert kontor, på hvert sengeafsnit og ambulatorie
Vi leder efter en som er
* uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator
* serviceminded og kan håndtere telefonpasning og skrankefunktion med et smil
* god til at have overblik, sans for at arbejde selvstændigt, have gode samarbejdsevner og helhedsforståelse for opgaveløsning
* parat til at arbejde i et ofte travlt miljø og med skiftende arbejdstider og skiftende funktioner
* certificeret i Sundhedsplatformen
* omstillingsparat
* indstillet på tæt tværfagligt samarbejde
Vi tilbyder til gengæld:
* et selvstændigt arbejde i tæt samarbejde med hele sekretærgruppen (14)
* et stort tværfagligt samarbejde med afdelingens øvrige faggrupper
* alsidige arbejdsopgaver i tværfagligt team i både indlagte og ambulante sammenhænge.
* en rigtig god afdeling, hvor det er vigtigt, at medarbejderne oplever faglig stolthed og udtrykker arbejdsglæde.
Din rolle i afdelingen:
Du skal indgå i et team med 8 andre sekretærer i ambulatoriet, hvor diverse opgaver og pladser fordeles efter rul (bl.a. skranke/akutfunktion, ambulatoriefunktion, telefonpasning, arbejdslister m.v.). Vi lægger stor vægt på kvalitet og ordentlighed og har stort fokus på registrering. Samtidig arbejder vi løbende med trivslen, både monofagligt, men også tværfagligt.
Da børne- og ungeafdelingen har egen døgnåben børne- og ungemodtagelse for børn og unge op til 18 år og varetager 1813 funktioner for børn under 12 år, vil du være en del af et vagthold med lørdag/søndagsvagt efter rul samt hverdags aftenvagter fra kl. 15.00-23.00 ugentlig. Weekend- og helligdags-vagterne er fra kl.8-15.00 eller kl. 15.00-23.00.
Om afdelingen
I Børne- og ungeafdelingen er vi i gang med at forberede os til indflytningen på NHN. Afdelingen har i sommeren ´25, påbegyndt en proces for at fremme og optimere vores patientforløb og kvalitet, hvor der bla.er fokus på fremtidens ambulante forløb i form af ”vælg klogt”, øget digitale tilbud og grøn omstilling.
Afdelingens organisering er nu formet med et akut område, et planlagt område, en neonatalafdeling og en support funktion.
Den akutte del, består af både en børne- og ungemodtagelse og et sengeafsnit for døgnindlagte patienter. Børne- og ungemodtagelsen modtager årligt ca. 12.500 børn/unge. Omtrent 1/3 del af dem bliver indlagt på sengeafsnit.
I den planlagte del, der består af ambulatorie og dagafsnit, modtages og behandles ca. 21.000 børn og unge årligt.
Neonatalafsnittet behandler ca. 6-700 årligt. Her indlægges både for tidligt fødte og syge nyfødte. Derudover er der 4 obstetriske pladser.
Supportfunktionen har ikke patienter tilknyttet. Her arbejdes med uddannelse, sekretærfunktion, patientsikkerhed og kvalitets arbejde.
Praktriske oplysninger
Stillingen er på 30-32 timer inkl. aften/weekendvagter efter rul.
Aflønning og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger om stillingen og Børne- og ungeafdelingen kan fås ved henvendelse til sundhedsadministrativ leder Dorthe Vestergaard, tlf. 4829 4307 eller mail: sbensonericksonkennethdorthe.vestergaard@regionh.dklewis.dkperez.dkallen.dk
Ansøgningsfrist d. 30.09.2025 – samtaler forventes afholdt i uge 41.