etjob.dk
Herlev kommune Lægesekretær

Lægesekretær ved Hormon- og Stofskiftesygdomme, Herlev Hospital

Hormon- og Stofskiftesygdomme, klinik 1 på Herlev Hospital søger en frisk, dygtig og dedikeret uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til vores travle og spændende ambulatorium. Vi tilbyder en fast stilling på 35-37 timer om ugen med tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale.

Om os:
Hormon- og Stofskiftesygdomme, Klinik 1 er et ambulatorium, hvor vi har mange jern i ilden, og ingen dage er ens. Du vil opleve et væld af forskelligartede opgaver – og du skal trives med at navigere i en arbejdsdag, der kræver omstillingsparathed, når dagen pludselig tager en uventet drejning. Er du til variation i arbejdsopgaver og ønsker du nye udfordringer, så har vi stillingen til dig.

Du bliver en del af et sekretærteam med 7 fantastiske kolleger, der er dygtige, flittige og imødekommende, og som glæder sig til at byde dig velkommen i et varmt og hjælpsomt fællesskab.

Din rolle:
Som en vigtig del af sekretærteamet vil du arbejde tæt sammen med kolleger i eget ambulatorium samt på tværs af øvrige ambulatorier og sengeafsnit på afdelingen. Vi værdsætter et tæt samarbejde og faglig sparring både mono- og tværfagligt.

Du er vant til at arbejde med Sundhedsplatformen - gerne med erfaring fra det ambulante område.

Vi tilbyder:

  • Onboardingprogram med mentorordning
  • Grundig introduktion til hospitals struktur, afdeling og opgaver
  • Grundig oplæring indenfor alle arbejdsområder
  • Skemalagte arbejdsopgaver i rul der sikrer, at du holder dine kompetencer ved lige indenfor alle sundhedsadministrative opgaver i et ambulatorium
  • Mulighed for hjemmearbejdsdage, når du er fortrolig med arbejdsopgaverne og kan udføre disse selvstændigt
  • Løbende kompetenceudvikling

Vi forventer, at du:

  • Er fagligt stolt og professionel
  • Er loyal, engageret, fleksibel og stabil
  • Har gode sociale kompetencer og trives i et team
  • Kan håndtere opgaver på et højt fagligt niveau
  • Er hjælpsom og imødekommende overfor både kolleger, patienter og pårørende
  • Er positiv og løsningsorienteret
  • Har let til smil og bidrager til et godt arbejdsmiljø

Vores kultur:
Vi har en uformel og respektfuld omgangstone. Vi respekterer det enkelte individ. Trivsel og rummelighed er grundpiller i vores sekretærteam, og vi sørger for, at alle føler sig godt tilpas.
Vi prioriterer socialt samvær højt, og vi mødes flere gange årligt til sociale arrangementer.

Du vil blive en del af sekretærgruppen i Afdeling for Medicinske Sygdomme på Herlev Hospital, som består af 13 sekretærer. Du bliver samtidig en del af den samlede sekretærgruppe på Medicinsk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital på i alt 38 sekretærkolleger fordelt på begge matrikler.

Er du klar til at blive en del af vores team?
Vi glæder os til at høre fra dig og tage godt imod dig!

Du kan se mere om afdelingen her: https://www.herlevhospital.dk/afdelinger-og-klinikker/Afdeling-for-Medicinske-Sygdomme/Sider/default.aspx

Løn efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist søndag d. 19. september, 2025 –samtaler afholdes i uge 39.

Har du spørgsmål eller ønsker du et uforpligtende besøg? – så er du meget velkommen til at kontakte:

Funktionsleder
Marian Culmsee
Afdeling for Medicinske Sygdomme
Telefonnr.: 5115-4691
todd15lindamillermarian.culmsee.01iwalsh@cervantes.dkcurtis-maynard.dkregionh.dklambert-johnson.dk