etjob.dk
Sønderborg kommune Lager- og logistikelev

Lager- og Logistikelev hos OJ Electronics

– Klar på en læreplads med fart på og et stærkt fællesskab?

Vil du være en del af et team, hvor du lærer en masse, får ansvar og bliver en vigtig brik i hverdagen? Hos OJ får du en læreplads, hvor der er gang i den – men hvor der også er plads til grin, læring og sammenhold.

🔧 Hvad skal du lave?

Som lærling i vores lager- og logistikteam kommer du til at arbejde med alt det, der får en virksomhed til at køre rundt:

🚚 Varemodtagelse – du er den første, der ser, hvad der kommer ind

📦 Forsendelse – du pakker og sender varer ud til hele verden

🧾 Pluk til produktion – så produktionen har, hvad de skal bruge

🔁 Opfyldning via kanban – vi har styr på vores flow.

Og bare rolig – du bliver ikke kastet ud i det alene. Vi klæder dig godt på, og du kommer med rundt i hele flowet.

🌟 Det fedeste ved lærepladsen hos os:

  • Du får ansvar og tillid – og vi hjælper dig godt i gang
  • Du kommer ind i en uformel kultur, hvor man kender hinanden
  • Der er søde kolleger og en god kantine til SU-priser
  • Vi har fleksible arbejdstider og en arbejdsdag, der aldrig er helt ens
  • Du bliver en del af en virksomhed i rivende udvikling, hvor der sker noget.

Hvem er du?

  • Du er i gang med eller har afsluttet grundforløb 2 inden for lager og logistik
  • Du er nysgerrig, hjælpsom og ikke bange for at tage fat
  • Du kan tage ansvar og spørger, når du er i tvivl
  • Og vigtigst: du møder op til tiden, hver dag, med god energi og et smil på læben 😄

📥 Sådan søger du:

Send din ansøgning, CV og dit eksamensbevis til os, så ser vi straks på det.

Vi holder samtaler løbende og lukker opslaget, når vi har fundet den rette.

Om OJ Electronics

OJ Electronics blev grundlagt i 1964 i Sønderborg, hvor vi fortsat har vores hovedkontor. Vi udvikler og producerer elektroniske styresystemer til gulvvarme og ventilationsanlæg (HVAC). Vores produkter bliver solgt verden over gennem partnere og distributører, og desuden har vi datterselskaber og salgskontorer i vores nøglemarkeder, inklusive USA og Polen. Vi er internationalt kendt for vores innovative tilgang, høje standarder for kvalitet og dybdegående applikationsviden – alt sammen noget, der hjælper vores kunder med at differentiere sig på markedet.

I juni 2023 blev OJ Electronics opkøbt af BITZER Electronics i Sønderborg, som hører under BITZER Group. Det betyder, at vi nu er en del af en familie, som har 75 lokationer i mere end 40 lande og omkring 4300 medarbejdere verden over, heraf 175 i OJ Electronics, Sønderborg.