Lager- og Logistikoperatør ved Helicopter Wing Karup
Logistics Support Squadron ved Helicopter Wing Karup søger en civil lager- og logistikoperatør. Er du erfaren inden for logistik og motiveret for godt samarbejde, så er du måske den rette til denne stilling?
Om enheden
Logistics Support Squardron er en spændende og travl arbejdsplads med 34 medarbejdere, der dagligt har til ansvar at levere den nødvendige logistiske støtte til Forsvarets helikoptere og træningsfly. Vi lægger vægt på at yde en høj service og sikre organisationens udvikling, i trin med nye krav og opgaver. Deraf kommer vores fokus på at bidrage til et udfordrende, effektivt og åbent arbejdsmiljø for os selv og vores kunder.
Om stillingen
Du vil som lager- og logistikoperatør indgå i et af vores teams, hvor dygtige og alsidige medarbejdere dagligt løfter vores forsyningsfaglige opgaver for vores kunder, de operative enheder. Du vil dagligt bidrage til serviceringen af Helicopter Wing operative enheder, og det vil være din primære opgave at støtte enhedernes driftsopgaver.
lager- og logistikoperatøren har mange alsidige opgaver, og under ledelse af teamleder varetages blandt andet følgende opgaver:
- Medvirker ved kontrol af lokalt indkøbt materiel og forsyningsgenstande
- Medvirker ved optælling af enhedens materiel
- Medvirker ved opbygning og vedligeholdelse af deployerbare materielkapaciteter
- Modtager, udleverer, registrerer og oplægger forsyningsgenstande i MYBEH eller på LGDK
- Rekvirering af enhedsmateriel ved udleverende depot
- Returnering og afsending af materiel
- Bistår ved forsendelser og afhentning af forsyninger, materiel og reservedele
- Bistår ved synliggørelse af materiel
- Bistår ved omlagring og registrering af materiel og forsyningsgenstande i henhold til gældende bestemmelser
- Bistår ved forvaltning af områdets normerede forsyningsgenstande
Om dig
Du er en engageret, struktureret og samarbejdsorienteret medarbejder, med gode kommunikative evner i såvel skrift som tale. Det forventes, at du kan håndtere dine opgaver uafhængigt, og at du har evnen til at søge informationer efter behov, med henblik på at sikre kvalitet i dit arbejde. Du er punktlig og serviceminded.
Du har erfaring inden for forsyningsområdet, og du har under dit virke varetaget dit ansvar professionelt.
Du er uddannet lager- og logistikoperatør, og har eventuelt gennemført Forsvarets Flytekniske Forsyningsuddannelse.
Yderligere ser vi gerne at du har følgende certifikater/uddannelser:
- Gaffeltruck
- ADR grund og klasse 1
- IATA
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Karup.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Morten Henriksen på mail nblankenshipporterlarryHW-LSS-001@mil.dkobrien-parker.dkgray-cole.dk eller på telefon 728 42601 på hverdage mellem kl. 0800 og 1300.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Katrine Glyngbo på telefon 3266 5542.
Ansøgningsfristen er den 10. september 2025 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt eller senest den 1. oktober 2025.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Helicopter Wing
Helicopter Wing er hjemsted for alle Forsvarets helikoptere. Helicopter Wing træner og opretholder beredskaber, der understøtter såvel den nationale opgaveløsning som den internationale, herunder udsendelser af helikopterbidrag til indsættelse i verdens brændpunkter. Helicopter Wing støtter ligeledes Hæren, Søværnet, Rigspolitiet og politiets aktionsstyrker samt udøver søredningstjeneste 24 timer i døgnet 365 dage om året. Endvidere forestår Helicopter Wing den grundlæggende og supplerende flyveuddannelse af piloter og besætningsmedlemmer til Forsvaret.