etjob.dk
Albertslund kommune Lagerekspedient

Lagerassistent - Den Kinesiske Købmand, Albertslund

Vi er en familiedrevet detail- og engrosvirksomhed med speciale indenfor asiatiske fødevarer. Lageret i Albertslund servicerer både engroskunder samt vores 4 forretninger i København og huser et webshoplager der dagligt har forsendelser.

Da forretningen vokser og er under konstant udvikling, har vi behov for en lagerassistent som er detaljeorienteret, nysgerrig, fleksibel og omstillingsparat og som brænder for optimering.

Dit overordnede ansvar består af:

  • Pluk, pak og forsendelse af webordrer
  • Lettere kundekontakt
  • Forefaldende lagerarbejde

Vi forventer, at du er/har:

  • Kan arbejde selvstændigt og tager initiativ
  • Ansvarsbevidst og pålidelig
  • Positivt indstillet og bidrager til god teamånd
  • Arbejder struktureret og effektivt
  • Omhyggelig og har ordenssans
  • Kendskab til PC på brugerniveau

Som person er du:

I stand til at arbejde selvstændigt og struktureret uden at det går ud over fleksibiliteten. Du er positivt indstillet, og ser muligheder hvor andre ser forhindringer. Du forstår dynamikken i en mindre virksomhed tilsvarende et startup-miljø hvor tingene skal gå hurtigt og være effektivt.

Da vi er en mindre virksomhed hvor alle spiller en vigtig rolle, er det nødvendigt at du er mødestabil og forstår værdien af at være en rollemodel og agerer professionelt. Du udstråler en positiv energi og fostrer en adfærd der fremmer og løfter dit teams mindset.

Kendskab eller interesse til asiatiske fødevarer er en fordel men ikke et krav – dog forventer vi, at du er indstillet på at lære mange fremmed varer at kende, som er mærket på et eller flere forskellige fremmedsprog.

Jobbet kan være fysisk krævende og derfor er det nødvendigt, at du er i god form.

Vi tilbyder:

En dynamisk og alsidig hverdag med varierende opgaver, hvor du og 1 anden kollega udgør webshopafdelingen i et lager team på 6+ kollegaer.

Vi har et uformelt og hyggeligt arbejdsmiljø, hvor alle hjælper hinanden.

Vi er en virksomhed i vækst og du får derfor mange muligheder for at bidrage til udviklingen. Hos os er der ikke langt fra idé til eksekvering og du har stor indflydelse på hvordan tingene gøres.

Arbejdstiden er mandag-fredag 8-16.

Hvis dette lyder som noget for dig, ser vi frem til at høre fra dig.

Ved ansøgning pr. mail bedes du i emnefeltet notere "Lagerassistent til webshop".