etjob.dk
Thisted kommune Lager- og logistikmedarbejder

Lagermedarbejder hos Premier Is - Thisted Mejeri

Er du struktureret, kvalitetsbevidst og har erfaring med lagerarbejde? Trives du med ansvar og har du styr på både IT og truckkørsel? Så er det måske dig, vi leder efter!

Hos Premier Is – Mejerigaarden A/S søger vi en engageret og ansvarsbevidst lagermedarbejder til vores lager i Thisted. Du får en central rolle i håndteringen af råvarer og emballage, og du bliver en vigtig del af vores produktionsflow. Vi søger en kollega, der arbejder struktureret, har teknisk flair og trives med både selvstændige opgaver og tæt samarbejde i et team, hvor kvalitet og effektivitet er i fokus.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Modtagelse og registrering af råvarer og emballage i AX-systemet.
  • Løbende optællinger og statusafholdelse.
  • Fremføring af materialer til produktionen.
  • Sikring af orden, ryddelighed og rengøring på lageret.

Vi forestiller os, at du:

  • Har gode IT-færdigheder og erfaring med lagerstyring.
  • Har truck-kort.
  • Er kvalitetsbevidst, mødestabil og fleksibel.
  • Arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver.
  • Bidrager med godt humør og en positiv indstilling.
  • Taler og skriver dansk.

Vi tilbyder:

  • Et spændende job i en traditionsrig virksomhed.
  • Et samarbejdsorienteret arbejdsmiljø med gode kolleger.
  • En stilling med ansvar og muligheden for at præge dagligdagen på lageret.
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling.

Arbejdssted: Thisted.

Ansættelsesform: Fuldtid, daghold.

Lyder det som noget for dig?

Så send dit CV og ansøgning snarest muligt. Vi afholder samtaler løbende og fjerner stillingsopslaget, når den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Driftsleder, Jan Mikkelsen, på telefon 2445 5483.

OM PREMIER IS – MEJERIGAARDEN A/S

Premier Is i Thisted er det største danske ismejeri og indtager en ledende position som producent af højkvalitets isprodukter i Danmark.

Ismejeriet i Thy, som er et af de ældste i Danmark, blev grundlagt i 1933 af mejeristen Sigurd Laurids Sørensen, der var blandt de første, der lærte at lave iscreme i Danmark.

Premier Is har siden 2015 været del af Food Union gruppen, som er det største mejeriselskab i Letland og den førende isproducent i Baltikum.

Isproduktionen foregår på ismejeriet i Thisted, og Premier Is har i over 90 år leveret dansk produceret is af høj kvalitet baseret på stolte håndværkstraditioner, fløde og nøje udvalgte råvarer. Produkterne sælges under en række velkendte varemærker som bl.a. Premier Is, Hjem-IS, Polar Is og Underground.