etjob.dk
Egedal kommune Logopæd

Logopæd til PPR Egedal Kommune - Børnesprogudvikling

Er du logopæd og brænder du for at gøre en forskel i børns liv? Du har nu muligheden for at blive en del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab i PPR Egedal.

Egedal Kommune er kendetegnet ved et stærkt fællesskab omkring opgaver og udvikling, kombineret med fleksibilitet og balance for den enkelte medarbejder. Vi har mindre fokus på hierarkiske strukturer og mere fokus på samarbejde og fællesskaber på tværs af fagområder - vi kalder det ”Fælles om opgaven”.

Vi er en velfungerende faggruppe på 9 logopæder. Vi er en gruppe med forskellig faglige baggrunde og forskellige aldre, alle med lysten til udvikling.

Du vil blive en del af PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), som består af 35 engagerede medarbejdere. Vi arbejder tæt sammen på Egedal Rådhus, der ligger tæt på Egedal Station, og vi spiser ofte frokost sammen i kantinen. Vi er en mindre kommune, hvilket giver gode muligheder for at præge udviklingen både internt i gruppen og på tværs af organisationen.

Vi tilbyder:

  • Mentorordning de første 3-5 måneder
  • Kollegial Sparring internt i logopædgruppen
  • Mulighed for fordybelse i specifikke faglige områder
  • Et veletableret tværfagligt samarbejder med psykologer og praksiskonsulenter i PPR

Logopædgruppen arbejder ud fra en fælles forståelse af, at børn lærer sprog i deres nære miljøer. Vi er inspireret af Hanen-tilgangen og arbejder evidensbaseret. Vores opgave er at støtte de professionelle omkring børnene og børn i at udvikle deres kommunikation, både i dagtilbud og i skolekontekster. Vi er en gruppe, der er optaget af at optimere vores praksis og er nysgerrige på nye idéer og metoder.

Vi har både monofaglig sparring og faggruppemøder, samt tværfaglige møder såsom PPR-møder og skemalagte sparringsmøder med vores tilknyttede dagtilbud og skoler. Dette understøtter at vi får de gode dialoger med pædagoger, lærere og ledere.

I Egedal kommunen arbejder man på en fleksibel arbejdsplads, hvilket betyder at der er plads til hjemmearbejde, når arbejdet kalder på den slags fordybelse. Ud over de seks ugers ferie, er der samtidig mulighed for 2 ugers selvbetalt orlov om året.

Ord der beskriver dig er blandt andet: Du er uddannet eller studerende til audiologopæd, har en DP i logopædi eller en speciallæreruddannelse med talehørespecialerne.

Du er fagligt engageret, undrende, nysgerrig, systemisk tænkende, optaget af at arbejde med både småbørn og skolebørn.

Hvis du ønsker at høre mere om stillingen og PPR-arbejdet hos os, er du velkommen til at kontakte PPR-Chef Maria Mittag på tlf. 72598012 eller logopæd Katrine Taagaard på tlf.: 21138694

Ansøgningsfristen er d. 24. oktober 2025 - Vi indkalder løbende til samtaler.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Når du ansøger, bedes du vedhæfte uddannelsesbevis, CV, dokumentation for tidligere arbejde og andre relevante oplysninger. Der indhentes først referencer, når du tilbydes stillingen.