Mandlig Social- og Sundhedsassistent - Sikringsafdelingen Retspsykiatri
Er du mand, og har du lyst til at gøre en forskel på Sikringsafdelingen?
Vi søger en ny kollega – ikke bare en ny ansat, men en mandlig social- og sundhedsassistent, der har lyst til at bidrage med faglighed, nærvær og menneskelighed i et felt, som mange har en mening om, men som få virkelig forstår.
På Sikringsafdelingen under Retspsykiatrien arbejder vi med nogle af de mest komplekse og sårbare patienter i psykiatrien. Afdelingen har en særlig sikkerhedsnormering, som kræver tilstedeværelse af mænd i alle vagter – jf. dispensation fra Sundhedsstyrelsen. Derfor søger vi specifikt en mandlig kollega til denne stilling.
Et meningsfuldt arbejde i rolige omgivelser
Sikringsafdelingen er præget af struktur og ro – men opgaven er stor. Vores patienter har brug for tydelighed, stabilitet og relationer, der bygger på tillid og respekt. Vi arbejder recovery-orienteret, hvilket betyder, at vi ser patienten som mere end sin diagnose. Vi understøtter håb, mening og muligheder – også når livet er svært. Vi er til stede, både i de gode stunder og i de svære, og vi tror på, at alle har potentiale for udvikling.
Hvis du vil have et indblik i vores hverdag, anbefaler vi DR’s dokumentar om Sikringsafdelingen. Den giver et ærligt billede af både udfordringerne og det meningsfulde i arbejdet.
Din rolle som social- og sundhedsassistent
Du bliver en vigtig del af et fast tværfagligt team. Du får ansvar for pleje- og behandlingsopgaver, og du bliver daglig kontaktperson for patienterne. Du er med til at skabe en hverdag, der giver mening og sammenhæng, og være med til, at hverdagen hænger sammen for dem, vi er her for.
Vi arbejder tæt sammen – både med patienterne, deres pårørende og hinanden. Vi ved, at det kan være sårbart og komplekst at være pårørende til en patient på Sikringsafdelingen, og derfor prioriterer vi inddragelse og dialog højt. Vi afholder blandt andet pårørendeaftener, hvor vi skaber rum for samtale og forståelse.
Et stærkt fællesskab og et trygt arbejdsmiljø
Hos os er du aldrig alene. Vi kender hinanden godt – også på tværs af afsnit. Vi griner sammen, støtter hinanden og tager arbejdsmiljøet alvorligt. I 2025 har vi startet refleksionsseancer om belastningspsykologi, som giver plads til faglig og personlig udvikling.
Vi ved, at retspsykiatrien kan virke overvældende udefra. Men vi lover dig: Det giver mening. Du får en grundig introduktion, en mentor og tid til at lære. Og du får kolleger, der står klar til at tage godt imod dig – både fagligt og menneskeligt.
Faglig udvikling og specialisering
Som ny medarbejder skal du gennemføre en intern sikkerhedsuddannelse af 16 dages varighed, som giver dig en solid grundforståelse for arbejdet på Sikringsafdelingen. Når du har gennemført uddannelsen, opnås et sikkerhedstillæg.
Derudover har du mulighed for at søge optagelse på KUA – et kompetenceudviklingsforløb for social- og sundhedsassistenter med speciale i psykiatri. Uddannelsen strækker sig over 25 dage og giver dig mulighed for at styrke din faglighed og specialisere dig yderligere inden for psykiatrisk pleje og behandling.
Stillingen er på 37 timer i blandede vagter med weekendvagt hhv. hver 14. dag. Vi arbejder med individuelle ønsker til vagtplanen, med adgang til KMD WEB.
Stillingen er til besættelse pr. 1.11.25, eller efter aftale.
Der afholdes samtaler løbende, hvor du vil møde et ansættelsesudvalg bestående af medarbejdere og ledere.
Vi lønner efter gældende overenskomst.
Læs mere om Sikringsafdelingen her: Sikringsafdelingen - Psykiatri
Er du nysgerrig – eller bare lidt interesseret – så ring eller skriv til:
Charlotte Nielsen tlf. 2445 5697 eller xmillerdixonstephaniejameskellycln@hammond.dkayala.dkolson.dkregionsjaelland.dk
Mads Quistgaard tlf. 2182 3290 eller wendyclarkfrankmccarthygoodmanfrankmkq@newman.dkregionsjaelland.dkpatterson.dk
Vi glæder os til at læse din ansøgning og dit CV, og møde dig til en uddybende samtale.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.