etjob.dk
Svendborg kommune Maskinfører

Maskinfører/Pladsmedarbejder hos Gamle Mursten ApS - Bæredygtigt Genbrug

Vil du være med til at give gamle materialer nyt liv og bidrage til en mere bæredygtig fremtid?
Hos Gamle Mursten i Svendborg søger vi en alsidig maskinfører/pladsmedarbejder, der kan indgå i vores team og være med til at sikre en effektiv og velfungerende drift på pladsen.

Om os

Gamle Mursten ApS er en førende aktør inden for genbrug af mursten. Vi CE mærker vores produkter, som stiller krav til dokumentation og disciplin i de systemer det medfører. Vi er dedikerede til bæredygtighed og cirkulær økonomi, og vores mission er at reducere byggeaffald ved at give gamle mursten nyt liv. Vi oplever stor efterspørgsel på vores produkter og er derfor i gang med at udvide vores produktion og søger en pladsmedarbejder der kan være med til at sikre, at vi fortsat leverer produkter af højeste kvalitet til vores kunder. Vi er stolte af vores bidrag til en grønnere byggebranche.

Om jobbet

Som maskinfører/pladsmedarbejder bliver du en vigtig del af den daglige produktion og logistik. Dine opgaver vil bl.a. være:

·         Betjening af maskiner (fx truck, gummiged og andre plads-maskiner).

·         Sortering og håndtering af mursten.

·         Læsning og aflæsning af lastbiler.

·         Vedligehold og orden på pladsen.

·         Indgå i den daglige produktion med renseopgaver

·         Hjælpe med generelle opgaver i produktionen.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

·         Er erfaren gummiged chauffør

·         Har truckkort

·         Er praktisk anlagt, struktureret og har sans for kvalitet

·         Er god til at kommunikere

·         Kan lide at tage fat og trives i et fysisk job

·         Er fleksibel, samarbejdsvillig og har godt humør

·         Har du hænderne skruet rigtigt på, og kan hjælpe med reparation og servicering af vores maskiner, vil det være et plus

Vi tilbyder

·         Et spændende job i en virksomhed med fokus på genbrug og bæredygtighed.

·         Et uformelt arbejdsmiljø med gode kollegaer.

·         Ordentlige arbejdsforhold og mulighed for at udvikle dine kompetencer.

·         Et dynamisk arbejdsmiljø med fokus på udvikling og innovation

·         Løn efter kvalifikationer

Er du klar til at tage ansvar og blive en del af et dedikeret team?

Send din ansøgning og CV til på mail eller kontakt os på telefon 62211416 for yderligere information.

Vi indkalder til samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig!