Maskinsnedker/CNC-operatør hos Spekta A/S i Værløse
Maskinsnedker / CNC-operatør til scenografisk produktion
Spekta er en af Skandinaviens mest erfarne virksomheder inden for scenografi og inventar til film, tv, teater og museer.
Rygraden i Spekta er et veletableret og effektivt produktionsapparat, hvor håndværk, kreativitet og teknologi går hånd i hånd.
Da vi oplever stigende ordretilgang søger vi en dygtig og erfaren maskinsnedker / CNC-operatør til vores produktion i Værløse.
Arbejdsopgaver
- CNC-bearbejdning af komplekse emner til scenografi, inventar og specialopgaver
- Betjening af moderne 5- og 6-aksede CNC-maskiner, robotter og hotwirecutter
- Opsætning, programmering og optimering af produktion i tæt samarbejde med tegnestue og kolleger
- Medvirke til udvikling af metoder, effektivisering og højt fagligt niveau
- Almindelige snedkeropgaver kan forekomme som en del af arbejdet
Dine kompetencer
- Uddannet maskinsnedker eller tilsvarende håndværksmæssig baggrund
- Minimum 2 års praktisk erfaring med CNC-bearbejdning
- Indgående kendskab til CAD/CAM, gerne Fusion 360 og andre Autodesk-programmer
- Teknisk flair, systematik og lyst til at arbejde med avanceret maskineri
- Nysgerrig på at finde løsninger og trives i en hverdag med varierende projekter og kunder
Vi tilbyder
- Et spændende og udfordrende fast job i en virksomhed, hvor der er kort vej fra idé til handling
- Arbejde i et tværfagligt miljø med stor interaktion mellem tegnestue og værksted
- En særdeles moderne maskinpark med avancerede CNC-maskiner og robotteknologi
- Mulighed for at udfordre og udvikle både dine tekniske og kreative evner
- Placering i naturskønne omgivelser på Filmstationen i Værløse blandt andre kreative virksomheder
Ansøgning sendes hurtigst muligt til: anne01jobjamie53jenniferjohnson@spekta.dkcooper.dkhughes-james.dk – der indkaldes løbende til samtaler.
Vil du vide mere?
Kontakt Anders Engelbrecht på mobil: +45 20 33 00 40
Læs mere om Spekta A/S på www.spekta.dk