etjob.dk
Odense kommune Maskiningeniør

Mechanical Engineer hos Gibotech - Robot & Automation

Hos Gibotech udvikler vi robot og automationsløsninger, der holder hjulene i gang på hospitaler og i industrien. Vi leverer alt fra sterile forsyninger til logistik og produktionsanlæg. Løsningerne er kundetilpassede, teknisk avancerede og bygget til driftssikkerhed og funktionalitet.

Lige nu søger vi en Mechanical Engineer der kan være med til at designe og konstruere de mekaniske dele af vores løsninger. Du bliver en del af et tværfagligt team hvor du får ansvar for både konstruktion, dokumentation og teknisk afklaring - og du følger projekterne fra idé til installation.

Her handler det ikke kun om CAD tegninger. Det handler om at teknologien fungerer i praksis og skaber reel værdi for brugerne.

Dine opgaver

Som en del af vores R&D afdeling får du ansvar i hele konstruktionsforløbet fra idé og konceptudvikling til færdigt design og dokumentation. Du arbejder tæt sammen med projektledere, softwareudviklere og el konstruktører og er med hele vejen fra udviklingsfase til drift.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Konstruktion i 3D og 2D (Inventor)
  • Udvikling af maskiner, anlægslayout og delkomponenter
  • Udarbejdelse af teknisk dokumentation og indkøbsgrundlag
  • Konstruktions og maskinberegning inkl. FEM analyse
  • Teknisk dialog med leverandører
  • Deltagelse i projektmøder og tværfagligt samarbejde

Hvem er du?

Du har en teknisk uddannelse som fx maskiningeniør, designingeniør eller mekatronikingeniør og du brænder for at skabe løsninger der virker i virkeligheden.

Vi forestiller os at du:

  • Har erfaring med CAD konstruktion og gerne Inventor
  • Arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver
  • Trives i både selvstændige opgaver og teamwork
  • Er fleksibel og omstillingsparat
  • Har lyst til at tage ansvar for tegningsgodkendelse efter oplæring
  • Er nysgerrig og lærenem og ikke bange for at kaste dig ud i noget nyt

Du behøver ikke vide alt på forhånd. Det vigtigste er at du vil være med hele vejen fra idé til implementering.

Hvad kan du forvente hos os

Hos Gibotech bliver du en del af et stærkt fagligt miljø hvor teknisk nysgerrighed, præcision og samarbejde er i fokus. Du får indflydelse på dine egne opgaver, er med i hele processen og står aldrig alene når løsningen skal fungere i praksis.

Vi arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper og sætter en ære i at levere løsninger der skaber værdi. Stemningen er uformel, tonen er direkte og vi tror på at ansvar og frihed hører sammen.

Vores base er i Odense og vi arbejder med projekter både i Danmark og i udlandet. Her får du variation i hverdagen, tekniske udfordringer og kolleger der brænder for kvalitet og godt håndværk.

Er du vores nye kollega?

Så vil vi gerne høre fra dig. Send din ansøgning og dit CV. Har du spørgsmål til stillingen eller til os som arbejdsplads er du velkommen til at tage fat i os:

Brian Bruun
Telefon: +45 41 30 68 39