etjob.dk
Gentofte kommune Pædagogmedhjælper

Medhjælper til Børnehuset Troldemosen - Specialinstitution

Børnehuset Troldemosen søger engagerede medhjælpere

Vil du være med til at gøre en forskel for børn med multiple funktionsnedsættelser, autisme og kognitive funktionsnedsættelser? Og vil du være en del af en utrolig engageret, dygtig og tværfaglig kollegagruppe?

I specialinstitutionen Troldemosen søger vi netop nu medhjælpere både til fastansættelse og/eller i en tidsbegrænset stilling. Du vil som medhjælper blive en del af et fast team i en af vores 4 grupper.

Velkommen til Troldemosen

Børnehuset Troldemosen er en specialinstitution under Gentofte Kommune med ca. 38 pladser til børn i alderen 0 – 7 år med forskellige varige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser herunder børn med eksempelvis CP, diverse syndromer og kromosomafvigelser, epilepsi, ADHD og diagnoser indenfor autismerådet.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med både pædagoger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, logopæder og psykolog. Hvert af de 4 teams i Troldemosen består af 6 til 12 børn med en bred grad af forskellige diagnoser.

Din nye hverdag

Som medhjælper kommer du til at være en fast og vigtig del af en af vores teams i Troldemosen.

Hverdagen i Troldemosen er både varieret, men også meget struktureret. Sammen med dine kollegaer vil du:

  • støtte børnene i alle daglige rutiner.
  • være med til at sikre trivsel, omsorg og sjov og ballade.
  • stå for og/eller deltage i diverse aktiviteter. Eks. leg i salen eller på legepladsen, sanselege, gå-, løbe og cykelture, ridning, bagning, vandleg, yoga, fællesspisning og meget meget mere.

Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og har et tæt samarbejde med barnets forældre. Børnene har behov for en struktureret og forudsigelig hverdag, som teamet arbejder sammen om at skabe.

I Troldemosen er grundlaget for arbejdet med børnene et positivt livs- og menneskesyn. Det betyder, at vi har fokus på de ting børnene kan, og de færdigheder de mestrer.

”I Troldemosen er alle børnene forskellige. Det giver rigtig meget mening at være med til at gøre en forskel for børnene og give dem de rammer, hvor de har det godt og udvikler sig. Det betyder også meget, at vi er et godt team, hvor alle bliver respekteret, uanset hvilken faggruppe man kommer fra,” Patrick, medhjælper hos Charmetroldene.

Du har erfaring med institutionslivet og måske med målgruppen

Med en positiv indstilling til det specialiserede område, forstår du at være åben over for at arbejde med børn, der er anderledes og tilpasser din tilgang efter deres behov. Du er nysgerrig, lærenem og kommer gerne med dine egne ideer og input.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • har erfaring fra en børneinstitution og måske har arbejdet med børn eller unge med diverse handicaps
  • er god til at arbejde både i teams men også selvstændigt
  • er rolig og tålmodig og kan rumme en til tider uforudsigelig hverdag, der ofte er dikteret af vores børns dagsform
  • kan formulere dig på skrift og kan sætte dig ind i forskellige it-systemer

Vi kan tilbyde

  • Et spændende, udfordrende, selvstændigt, varieret og meningsfuldt job
  • Indflydelse i eget arbejdsliv, højt til loftet og ressourcer til aktiviteter og nærvær med børnene
  • Et godt kollegialt samarbejde, hvor der arbejdes målrettet med trivslen
  • Et inspirerende tværfagligt miljø med erfarne og fagligt velfunderede kollegaer
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden

Timetal og arbejdstid
Mellem 30 og 37 timer pr. uge. Vores ønsker er 37 timer eller så tæt på som muligt. Vores åbningstid er kl. 8-17 mandag til torsdag og kl. 8-16 fredag.

Er du interesseret?

Har du brug for flere oplysninger, kan du kontakte daglig leder Anna Mia Walentin på tlf.: 21243109, mail; amwljphillipswhitejuliaqmoore@lopez.dkbryan.dkmejia.dkgentofte.dk eller leder Helene Harder på 20514496, mail; hphehowardwilliamsevan@jones-joyce.dkbest.dkgentofte.dk Du kan også besøge troldemosen.gentofte.dk og se mere om vores dagtilbud.

Løn og ansættelse

Følger gældende overenskomst og bliver forhandlet med FOA. Der indhentes straffe­attest, børneattest og referencer før ansættelse.

Ansøgning:

SØG I DAG. Vi holder løbende samtaler! Vores stillinger er ledige nu.

Send din ansøgning elektronisk ved at klikke på knappen "Gå til ansøgningsformular".