etjob.dk
Albertslund kommune Pædagogmedhjælper

Medhjælpere til Børnehuset Lindegården i Albertslund

Børnehuset Lindegården styrker almenområdet, så flere børn med forskellige behov kan trives og udvikles, og vi leder efter dig, der ønsker at være med til at skabe en sjov, varm og nærværende hverdag.

Stillingerne er på 37 timer og ønskes besat hurtigst muligt.

Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde.

Lindegården er et mangfoldigt Børnehus i hjertet af Albertslund, der rummer en masse dejlige børn og familier med forskellige kulturelle og socioøkonomiske baggrunde. Vores børnegrupper rummer stor variation af neurotypiske børn, børn med diagnoser og børn med socioemotionelle vanskeligheder.

Vi brænder for at skabe en nær og hjertevarm hverdag, hvor alle oplever at være værdifulde og livsduelige væsener, der hører til og bidrager ind i fællesskabet. Vi arbejder på at trække tempoet ud af hverdagen, så vores hjerner og nervesystemer bedre kan følge med og udvikle sig.

Vi søger DIG, der:

  • Er i øjenhøjde, nærværende, tålmodig og anerkendende
  • Er iderig, tør tage initiativer og byde ind med egne erfaringer og tanker
  • Der er livsglad, positiv, smilende og imødekommende
  • Har god energi og kan lide en fysisk aktiv hverdag med børnene
  • Er interesseret i at tage i mod vejledning på egen praksis

Vores arbejdsfællesskab og pædagogiske praksis bygger på at:

  • Der er en positiv intension bag enhver adfærd
  • Vi bygger vejen, mens vi går den - og er ikke bange for at ændre kurs
  • Vi tør vise at vi er perfekt-uperfekte
  • Vi er vores eget vigtigste arbejdsredskab - og tør bruge os selv
  • Vi gør alle vores bedste ud fra de forudsætninger vi har
  • Vi er forbundne, forpligtiget og påvirker hinanden
  • Der er lige så mange sandheder som der er mennesker
  • Hvis det vi gør ikke virker, så gør vi noget andet.

Lyder det som noget for dig? Så lad os høre fra dig

Kontakt, ansøgning & samtaler

Kontakt Lena (leder) 21546401

Ansøgningsfrist d. 22. august 2025 kl. 12.00.

Samtaler afvikles i uge 35

Løn- og ansættelsesvilkår og frister

Arbejdsstedet er Børnehuset Lindegården, Hedemarksvej 18-22, 2620 Albertslund. 

Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.

Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.

Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. 

Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.

Ved ansættelse indhentes børneattest og straffeattest.

Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Og fra 2025 skaber også letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet.

I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere påwww.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune.

I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig.