Midlertidig Chauffør hos CRH Concrete i Brørup
Hos CRH Concrete i Brørup søger vi en engageret og ansvarsbevidst chauffør til transport af grej mellem vores betonelementfabrik i Brørup og til vores byggepladser i Jylland og på Fyn.
Om jobbet
Din opgave bliver at transporterer forskellige former for grej fra vores lager i Brørup til vores byggepladser i Jylland og på Fyn.
Du er selv ansvarlig for planlægningen af dine ture sammen med lagerfolkene i Brørup. Der vil ikke forekomme overnatninger.
Der er tale om en midlertidig stilling som evt. kan gøres permanent.
Vi forventer, at du
- Har gyldigt kørekort (kategori C/E)
- Certifikat til kran E (50 tonsmeter lastbilkran)
- EU-bevis.
Vi forventer desuden, at du er mødestabil og kan arbejde selvstændigt.
Vi tilbyder
Et selvstændigt og ansvarsfuldt job blandt gode kollegaer i en spændende virksomhed. Arbejdsmiljøet er præget af en fri, humoristisk og uformel tone og du vil være omgivet af gode og erfarne kollegaer.
Vi har et stort fokus på sikkerhed og samarbejde hos CRH.
Fast timeløn og evt. overtidsbetaling. Sundhedsforsikring og pension.
Om CRH Concrete
CRH Concrete har ca. 1.300 medarbejdere på 9 lokationer i Danmark og tilbyder alt fra forspændte konstruktioner til byggesystemer som p-huse og arenaer. Vi er en del af CRH i Danmark, der samlet har ca. 1.500 ansatte på 19 lokationer inden for råhusbyggeri, råstoffer, belægning og rørsystemer. Vores mål er at udvikle løsninger, der bygger, forbinder og forbedrer verden.
Læs mere på www.crhconcrete.dk.
Interesseret?
Har fanget din interesse? Send da din ansøgning via nedenstående knap snarest muligt. Vi indkalder løbende til samtaler.