etjob.dk
Ringkøbing-skjern kommune Operatør, jern & metal

Montagemedarbejder hos Maskinfabrikken JST A/S

Montagemedarbejder

19-09-2025

Har du teknisk snilde, sans for kvalitet og lyst til at blive en del af en dansk produktionsvirksomhed i vækst?

Hos Maskinfabrikken JST A/S er vi stolte af vores håndværk. Vi producerer skovle og redskaber til entreprenørbranchen og landbruget – og vi mangler en dygtig montagemedarbejder til vores afdeling i Lem St. Måske er det dig?

Om jobbet

Du bliver en vigtig del af montageprocessen – det sidste afgørende trin, før vores produkter sendes ud til kunderne.
Som montagemedarbejder vil dine primære opgaver være montage og samling af vores produkter. Derudover vil du bidrage til en række andre vigtige opgaver i tæt samarbejde med teamet – såsom vask af emner inden maling, nedtagning og pakning efter malingsprocessen samt diverse finishopgaver.

Arbejdsopgaver

Dine primære opgaver vil være:

  • Samling og montage af hydrauliske slanger og cylindre
  • Mindre boltmontage på skovle og redskaber
  • Funktionstest af komponenter

Når der ikke er emner til montage, eller når der er behov for ekstra hænder, bidrager du naturligvis også til de øvrige opgaver i afdelingen.

Kvalifikationer

Vi leder efter dig, som har et godt håndelag og trives med fysisk arbejde. Måske er du smed, mekaniker – eller har relevant erfaring – men det vigtigste er, at du kan dit værktøj og har lyst til at lære nyt.

Vi søger dig, der:

  • Er vant til at bruge håndværktøj
  • Er mødestabil og klar på fysisk arbejde
  • Arbejder selvstændigt og struktureret
  • Er fleksibel, serviceminded og en god holdspiller
  • Har øje for kvalitet og orden
  • Kan kommunikere på dansk eller engelsk
  • Har truckcertifikat (et krav)

Vi tilbyder

  • En solid, 100% dansk virksomhed i vækst
  • En hverdag med varierede opgaver og mulighed for faglig udvikling
  • 65 dygtige og hjælpsomme kollegaer i et uformelt og støttende miljø
  • Gode arbejdsforhold og løn efter kvalifikationer
  • Virksomhedsbetalt fagforeningskontingent
  • Vaskeordning for arbejdstøj
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Aktiv personaleforening og firmabetalte arrangementer for både medarbejder og familien

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte HR-chef Rikke Helms på tlf. 48 80 41 66. Send dit CV til Rikke på bishopdianaomonroemichaelwebbhr@santos-wilson.dkvega.dkjstas.dkmccall.dk eller lad os tage det over telefonen på tlf. 48 80 41 66. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.

Vi laver redskaber til læsse- og gravemaskiner fra 800 kg – 90 tons
Hos Maskinfabrikken JST A/S laver vi skovle og redskaber til entreprenørbranchen og landbruget. Vi er en økonomisk solid virksomhed i vækst, og vi har for nyligt udvidet fabrikken, så vi står med en fuldt udstyret, moderne fabrik. Alle vores produkter bliver lavet på fabrikken i Lem St. Derfor har vi fuld kontrol over kvaliteten og produktionsprocessen. Du bliver en del af holdet med ca. 65 erfarne og kvalitetsbevidste medarbejdere. Vi er jordnære, ærlige og omgængelige – og vi har et godt sammenhold med tid til smil og god værkstedshumor. Vi har overenskomst med Dansk Industri og har et godt samarbejde med Dansk Metal og 3F.