Montør til Pejse og Varmeløsninger - Himmerlands Pejsecenter
Er du håndværker med stort H – og klar på spændende udfordringer?
Hos Himmerlands Pejsecenter søger vi en ny kollega, der er klar til at tage fat og levere håndværk i absolut topklasse. Et job fyldt med variation, faglig udvikling og ikke mindst: hyggelige og engagerede kolleger.
Om jobbet
Vi tilbyder en alsidig hverdag med spændende og udfordrende opgaver i hele Danmark – alt fra eksklusive pejseløsninger til installation af brænde- og pilleovne. Du bliver en del af et team, hvor faglighed og kundeservice går hånd i hånd.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Montering af pejse, brændeovne og pilleovne/-fyr
- Installation af varmeflytningsanlæg og centrale varmeløsninger
- Service og reparation af eksisterende anlæg
- Skræddersyede montageopgaver i samarbejde med arkitekter og entreprenører
- Opgaver over hele landet – ofte med unikke løsninger og specialdesign
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Har baggrund som murer, tømrer eller smed
- Har bred håndværksmæssig erfaring og kan arbejde selvstændigt
- Er lærenem og har lyst til at tilegne dig ny viden og nye færdigheder
- Har øje for både helheden og detaljen – og stræber efter et perfekt slutresultat
- Er tillidsvækkende og imødekommende – så vores kunder føler sig i trygge hænder
- Har kørekort (B) – trailer (B/E) og truckkort er en fordel
- Kan svejse tagpap – det er en klar fordel, men ikke et krav
- Er indstillet på periodevise udliggerdage
Om os
Hos Himmerlands Pejsecenter arbejder vi med skræddersyede løsninger i den absolutte topklasse. Vi har specialiseret os i design, salg og montering af:
- Gas- og brændefyrede pejse
- Brændeovne og pilleovne
- Skorstenssystemer
- Totalløsninger i materialer som marmor, granit og stål
Vi er en virksomhed i vækst og med entreprenørånd. Hos os er der højt til loftet – både fysisk og menneskeligt – og vi har en arbejdsplads præget af godt humør, selvstændighed og faglig stolthed.
Vi tilbyder dig
- Et spændende og afvekslende job med ansvar og frihed
- Grundig oplæring og mulighed for efteruddannelse
- Dygtige og engagerede kolleger i et uformelt arbejdsmiljø
- Gode arbejdsforhold og løn efter kvalifikationer
- Fast stilling med firmabil og det nødvendige værktøj
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning og CV til cjohnsonkrodriguezcbrownpost@walker.dkhimmerlandspejsecenter.dknelson-manning.dkfloyd.dk
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe på 21381219
Vi holder samtaler løbende – vi glæder os til at høre fra dig!
Himmerlands Pejsecenter
– Kvalitet og håndværk med varme i