etjob.dk
Køge kommune Pædagog

Morgenåbner hos Nordlys Børnehave i Køge

Vil du give børnene en tryg og rolig start på dagen?

Vi søger en morgenåbner på ca. 13 timer om ugen med arbejdstid kl. 6.30-9.00 – opstart 1. oktober 2025 eller snarest derefter.

Når døren åbner om morgenen i Nordlys, er det første møde vigtigt. Nogle børn springer ind med et smil, andre har brug for lidt ekstra tid og måske en hånd at holde i. Den rolige overgang fra hjem til børnehus skaber grundlaget for en god dag – og det er her, du kommer ind i billedet.

Dit arbejde hos os:

  • Du bliver en del af vores morgen-team sammen med to andre kollegaer
  • I møder børn og forældre, skaber ro og tryghed, og hjælper børnene godt ind i dagen
  • Arbejdstiden er mandag til fredag kl. 6.30-9.00
  • Du har mulighed for ekstra vikartimer, hvis du har lyst
  • Vi har et månedligt teammøde, hvor vi reflekterer over vores praksis for at gøre børnenes morgener endnu bedre – og for at passe godt på hinanden som team

Hvem er du?

Vi leder efter et menneske, som:

  • Er varmt, omsorgsfuldt og nærværende
  • Tror på, at børn gør det godt, når de kan
  • Kan skabe ro og tryghed, også når et barn har brug for ekstra omsorg
  • Har lyst til at være en del af vores små fællesskaber, hvor ingen står alene

Om du er pædagog, medhjælper eller har en anden baggrund, er ikke afgørende – det vigtigste er, at du har hjertet med på arbejde.

Hvem er vi – og hvem er jeg som leder?

Nordlys er et hus med hjerterum, små fællesskaber og plads til langsommelighed. Vi vil hellere give børnene en rolig hånd på skulderen end at skynde os videre.
Som leder vil du møde mig som tilgængelig og nysgerrig. Jeg tror på, at vi skaber den bedste praksis sammen – gennem dialog, refleksion og små justeringer i hverdagen. Du kan forvente, at jeg bakker dig op, er tæt på praksis og altid har tid til en snak.

Vi glæder os til at møde dig – måske er du vores nye morgenstjerne i Nordlys. 🌅

Ansøgning og kontakt

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Julie Broholm på tlf. 23 10 85 84.

Ansøgningsfrist den 21.08.25

Vi holder samtaler mandag den 25.08.25.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk