etjob.dk
Esbjerg kommune Kunstformidler

Museumsformidlere

Museum VEST vil være Danmarks bedste til at begejstre børn og unge - vil du med på rejsen?

Museum VEST er en museumsorganisation for de kultur- og naturhistoriske museer i Esbjerg Kommune, herunder Fiskeri- og Søfartsmuseet. En af vores ambitioner er at tilbyde Danmarks bedste formidling, som både kan inspirere og begejstre samt gøre børn og unge klogere på vores fagområder, der både tæller natur- og kulturhistorie.

Vi søger i den forbindelse to formidlere, der i samarbejde med kollegerne i formidlingsafdelingen, skal stå for at afvikle formidlingstilbud på Fiskeri- og Søfartsmuseet, herunder undervisningstilbud, til børn og unge.

Vi forestiller os, at du:

  • Brænder for og har gode erfaringer med vidensformidling til store og små grupper af børn og unge. Det kan være, at du er lærer eller naturvejleder - eller at du kommer med gode erfaringer fra et museum, zoo, akvarie, bibliotek eller en lignende formidlingsinstitution?
  • Har interesse for, men også gerne kendskab til, natur og biologi. Du er heller ikke bange for at kaste dig ud i at formidle kulturhistorie
  • Følger aktivt med i, hvad der rører sig og optager børn og unge i dag og formår at trække på den viden i dit arbejde

Dine primære arbejdsopgaver bliver direkte formidling til vores gæster:

  • Afvikling af Fiskeri- og Søfartsmuseets undervisningstilbud til børn på alle klassetrin
  • Afvikling af Fiskeri- og Søfartsmuseets formidlingstilbud i hverdage, weekender og ferier
  • Deltagelse i formidlingen og fodringen af museets dyr, herunder sæler, fugle og fisk

Vi tilbyder en ambitiøs og spændende arbejdsplads i rivende udvikling, hvor ikke to dage er ens, sjove kolleger, og stor mulighed for at præge museets udvikling, i særdeleshed i forhold til børn og unges oplevelse.

Stillingen refererer til Museum VESTs formidlingschef.

Praktisk

Ansøgningsfrist: 19/10-2025. Vi forventer at holde samtaler i uge 45-46.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte formidlingschef på Museum Vest, Anne Sofie Vemmelund Christensen på ackimberlyfrazierjohn71casey21@pruitt.dkbenton-acosta.dkmusvest.dkyoung.dk eller mobiltelefon 28 34 78 19.

Stillingen er 25 timer i ugen med weekendarbejde hver anden weekend. Din faste arbejdsplads bliver på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg.

Løn efter aftale.

Tiltrædelse 1/1-2026 eller hurtigst muligt derefter. Der vil blive indhentet Børneattest i forbindelse med ansættelsen.