Natbud til Fragtfirma i Horsens og Vejle
Er du typen, der elsker roen om natten og friheden ved at arbejde selvstændigt? Har du kørekort og mod på et job med faste rammer, men også muligheden for udvikling? Så er det måske dig, vi leder efter.
Vi søger fuldtidsbude til natarbejde ved Horsens og Vejle, der vil bringe ud på scooter. Jobbet er præget af en høj grad af selvstændighed, da du kører alene på dine ruter, og det er virkelig vigtigt, at du trives med dette. Da det er om natten, betyder det også, du er vågen, når alle andre sover, og det er vigtigt, du befinder dig godt med sådan en tilværelse. Til gengæld har vi altid en vagttelefon klar til dig, som du kan ringe til og få hjælp af meget hurtigt. Vi passer på vores medarbejdere, og sikkerheden er i top.
Som person er du ansvarsfuld og serviceminded. Du har et stort ansvar for andres pakker og hjem, mens du er på arbejde, og dette ansvar skal tages alvorligt. Derudover er det vigtigt, at du kan begå dig på engelsk, da al intern kommunikation foregår på engelsk.
Du skal være 18 år eller derover for at søge jobbet. Du skal have kørekort, da transportmidlet, der bliver brugt, er meget tungt. Dog er kørekort ikke nødvendigt, hvis du er over 30 år.
Dine opgaver
- Udkørsel af aviser, blade, breve og små pakker på scooter
- Ruterne er faste, og du vil modtage grundig oplæring, så du føler dig helt klar, når du skal til at køre selv
- Du arbejder alene, men er en vigtig del af et stærkt team
- Du vil få udleveret en telefon, som er meget nem at betjene, og som giver dig al den info, du skal bruge.
Vi forestiller os at du
- Har kørekort B og er fyldt 18 år
- Trives med rutineopgaver og kan lide at tingene er snorlige
- Trives godt med at kommunikere på engelsk, da al kommunikation foregår på engelsk
- Nyder at arbejde selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
- Er stabil og møder til tiden hver gang.
Arbejdstid
Mandag – torsdag 00:00 - 08:00. Den første time bruges på at pakke dit køretøj med det gods, der skal bringes ud. Udkørsel er fra kl. 01:00 – 08:00. Natten er din arbejdsplads, og vejene er dine at erobre.
Hvem er vi?
Vi er et stort, anerkendt fragtfirma med stærke værdier og fokus på ordentlighed. Vi passer godt på vores medarbejdere, og vi tror på, det betaler sig at belønne stabilitet og engagement. Derfor er der gode muligheder for at tjene mere end startlønnen, når du er kommet godt ind i tingene.
Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig! Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi ansætter løbende, og når rette match findes. Vi opfordrer alle med interesse for jobbet til at søge stillingen.
Der rekrutteres via BECH Personale, og vi kalder løbende til samtale. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til os på 72 10 85 45, hverdage mellem kl. 08-16.