etjob.dk
Ikast-brande kommune Industrioperatør, ikke uddannet

Natholdsoperatør hos OK Snacks - Produktionsmedarbejder

OK Snacks i Ejstrupholm er verdens største producent af flæskesvær - og vi er også skrappe til at producere andre sprøde og lækre snacks, og lige nu søger vi en operatør til vores produktion af sprøde snacks og flæskesvær.

Vigtigt: Stillingen er på nathold, og du arbejder 4 nætter om ugen i tidsrummet kl. 22.20-07.10.

Arbejdsopgaverne omfatter pasning af automatiseret anlæg, herunder poppere, stegere, fremføringslinjer, krydderianlæg og pakkemaskiner (casepakkere).

Det er en fordel, hvis du har kendskab til industriel fødevareproduktion og/eller kendskab til produktionslinjer, pakkelinjer og pakkemaskiner, og du må meget gerne have truckcertifikat (dog ikke en betingelse).

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • At passe og overvåge produktionslinjer/pakkemaskiner.
  • At medvirke til at fastholde en høj kvalitet, både produktmæssigt og hygiejnisk.
  • Rengøring af maskiner ved produktionsskift og omstillinger.

Vi forventer desuden at vores nye kollega:

  • Kan tale dansk
  • Er mødestabil
  • Er god til at arbejde selvstændigt og i team
  • Er fleksibel
  • Forstår betydningen af god hygiejne
  • Er en god og arbejdsom kollega

Vi tilbyder gode kolleger på en god arbejdsplads

Vores nye kolleger bliver en del af en velfungerende virksomhed, hvor samarbejde, kompetencer og godt kollegaskab går hånd i hånd. Du bliver en del af et godt team af kompetente kolleger, der er gode til at arbejde sammen i en til tider travl hverdag.

Hos OK Snacks A/S gør vi alt hvad vi kan for at have en god og åben kultur, med gode forhold for alle ansatte, som vi i øvrigt tilbyder nogle attraktive personalegoder, herunder:

  • Sundhedsforsikring,
  • Massageordning,
  • Kantineordning,
  • En aktiv personaleforening

Om virksomheden

Vi tilbyder et spændende og selvstændigt job, hos en af verdens førende producenter af sprøde snacks. Du kommer til arbejde i en moderne virksomhed, og du får mange dygtige kolleger. Du bliver ansat i henhold til den Fødevareindustrielle overenskomst mellem DI og NNF.

Læs mere om os her: Snacks af høj kvalitet med lækker smag | OK Snacks A/S - OK SNACKS A/S

Vi afholder samtalerne løbende, så skynd dig at sende din ansøgning ved at trykke på ansøgerlinket.