Nattevagt Social- og Sundhedsassistent - Plejecenter Solbakken
Plejecenter Solbakken søger en social- og sundhedsassistent til nattevagt 28 timer om ugen , med start 1. december 2025.
Hos os, på Solbakken, får du mulighed for at arbejde, når stilheden sænker sig, og trygheden betyder allermest.
Om stillingen
Som nattevagt på Solbakken bliver du en vigtig del af et lille, stærkt team på tre kollegaer, der sammen skaber ro og nærvær for vores beboere.
Her er plads til både humor, omsorg og faglighed – og du får mulighed for at præge din egen arbejdsnat.
Du bliver ansat i 7/7-vagtplan (23.00–07.00) med vagtstart mandag i lige uger.
Om Plejecenter Solbakken
Plejecenter Solbakken ligger centralt i Ringsted by og består af otte hyggelige huse med 6–8 boliger i hvert. Vi arbejder ud fra Leve-Bo-principperne og har fokus på at skabe et hjemligt miljø, hvor livet leves hele livet – med respekt, omsorg og livsglæde i centrum.
Hos os er mottoet enkelt: ”Livet skal leves hele livet – også om natten”
Vi lægger vægt på:
- Et godt samarbejde med både beboere, pårørende og kollegaer
- En kultur præget af tryghed, tillid og trivsel
- En lydhør ledelse, der støtter dig i din hverdag
- Et skønt hus midt i Ringsted by, tæt på både offentlig transport og gode parkeringsmuligheder
Vi leder efter dig, der:
- Møder beboere med nærvær, respekt og tålmodighed
- Har et fagligt fundament og lyst til at udvikle dig
- Bidrager til et positivt og trygt arbejdsmiljø Kan bevare overblikket – også når natten byder på små udfordringer
- Ser værdien i de små øjeblikke, der gør en nat tryg og god.
- Har kendskab til dokumentation og kan arbejde selvstændigt, men samtidig værdsætter samarbejde
- Erfaring er skønt – men vigtigst er, at du har hjertet med og lysten til at være en del af et sted, hvor vi gør os umage med både mennesker og stemninger.
Hvorfor vælge os?
Fordi du får:
- En arbejdsplads med hjerte, humor og holdånd
- Et roligt arbejdsmiljø, hvor du har tid til at være nærværende
- En lydhør ledelse og kollegaer, der passer på hinanden
- Muligheden for at gøre en forskel – hver eneste nat
Er det dig, vi mangler?
Hvis du tænker “Det der, det er jo lige mig!” – så grib telefonen og ring til
Souschef Merete Svane på tlf. 57 62 78 41.
Hun fortæller dig gerne, hvorfor Solbakken er et sted, man bliver hængende (og ikke kun fordi vi har god natkaffe).
Samtaler afholdes løbende – så send din ansøgning, før natten falder på igen!
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.