etjob.dk
Vejle kommune Pædagog

Nattevagt til Børn med Særlige Behov - Bifrost Vejle

Nattevagt med pædagogisk eller sundhedsfaglig erfaring til Bifrost afdeling Bygden Omsorg, relationer, selvstændighed og nybagte boller

Er du i stand til at se adfærd som kommunikation, og brænder du for arbejdet med børn med forskellige udviklingshandicaps, så er det dig, vi søger som vores nye pædagogiske- eller sundhedsfaglige nattevagt. Tør du lave fejl og uddrage læring af dem? Er du fuld af god og positiv energi, kan du begejstres på andres vegne, og vil du noget? Ved du, at du både er ansat til faglighed og samarbejde … så læs endelig videre.

Om jobbet
Målgruppen på Bifrost er en flok skønne, unikke børn og unge mennesker, hvis handicap er inden for en bred vifte lige fra ASF, ADHD, fysisk og psykisk nedsat funktionsevne, kognitive dysfunktioner samt sjældnere syndromer.
Der er både fastboende og børn i støtteophold på Bygden, og de har alle brug for støtte og omsorg, også om natten.
Nattevagterne har ansvaret for hele Bygden om natten. Langt de fleste børn sover dog om natten, men der kan være enkelte, der vågner og skal have hjælp. Nattevagterne hjælper med at få børnene op om morgenen mellem kl. 06 og 08, så de kan komme godt afsted i skole.
Der vil være en del opgaver i løbet af natten, i form af let rengøring, tøjvask, madpakkesmøring og andre praktiske opgaver.

Vi forventer af dig
Vi ser gerne, at du har erfaring fra lignende stilling, og måske har du allerede prøvet at arbejde om natten. Har du ydermere en pædagogisk eller sundhedsfaglig baggrund, er det en stor fordel. Du vil komme til at arbejde i et fast vagtrul med weekendvagter såvel som helligdage og hverdage.
Børnene ønsker sig, at du er i stand til at se fordelen i at være en gennemgående voksen i deres liv, især om morgenen så de kommer godt i gang med dagen. Måske bager du boller til morgenmaden; så går morgenen ofte lidt nemmere med duften af nybagt brød.

Vi tilbyder dig
På Bifrost sætter vi fokus på ”rette folk på rette opgaver”. Du bliver en del af en spændende organisation ”der vil noget”, og en organisation der har gennemgående fokus på samarbejde og faglig udvikling. En organisation med egen intern kursusafdeling, der sætter fokus på opkvalificering og helhedsorienterede løsninger. En organisation hvor temadage, supervision og faglig sparring, eksternt som internt, er en del af årshjulet og dagligdagen. En organisation der sætter fokus på samarbejde på tværs af afdelingerne til gavn for børnenes udvikling og afdelingernes kendskab til hinanden.
Du bliver en vigtig brik i en organisation, hvor netop du og din indstilling betyder noget – for i Vejle kommune og i Bifrost er vi ”Ansat med vilje”, og vi giver mere end vi tager.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Vi foretrækker faguddannet personale som pædagoger, SSA og SSH eller anden relevant uddannelse.
Fast stilling, hvor vi søger den/de rette personligheder, der kan præstere op til 37 timer ugentligt.
Start 1. oktober eller efter aftale.

Flere oplysninger
For flere oplysninger kontakt Maria Sunov på mail theresa74zhughesanmsu@olson-moore.dkadkins-palmer.dkjackson.dkvejle.dk eller på mobil 3058 2564.

Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 24. august 2025. Vi holder samtaler den 28. august 2025.

Børneattest
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.