etjob.dk
Haderslev kommune Social- og sundhedsassistent

Nattevagtsteam Social- og Sundhedsassistent - Haderslev Kommune

I Haderslev Kommune arbejder vi målrettet med at skabe en værdifuld hverdag for vores borgere. Det gør vi gennem samarbejde, nytænkning og ved at prioritere det nære samarbejde.

Med strategien Værdifuld Hverdag har vi givet borgerne et løfte: Vi vil hjælpe dig med det, der er mest værdifuldt i din hverdag – hver dag.Et løfte, vi tager meget seriøst.

Ønsker du at være en del af et stærkt team, som skaber en værdifuld hverdag for borgere i hele Haderslev Kommune - og samtidig gøre en stor forskel for borgere, som bor i eget hjem og deres pårørende?

Er du uddannet social- og sundhedsassistent og ønsker at være en del af et godt nattevagtsteam med søde, fagligt dygtige og kompetente kollegaer? Så har vi stillingen til dig.

Vi søger en social- og sundhedsassistent - primært til Haderslev - som sammen med to social- og sundhedshjælpere og to sygeplejersker skal dække hele Haderslev Kommune om natten.

Om jobbet
Stillingen er på 37 timer ugentligt - vi er en kommune der vægter balance mellem arbejdsliv og privatliv. En god dialog om livsfaser er vi klar på. 
Arbejdstiden er i tidsrummet kl. 23.00-07.00 med weekendvagt ca. hver 2. weekend. Der er mulighed for indflydelse på egen arbejdsplan.

Tiltrædelse pr. 1. december 2025 - gerne før.

Om os
Vi er en udekørende gruppe bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt social- og sundhedshjælpere, som hjælper borgere om natten i hele Haderslev Kommune. Vi dækker et stort geografisk område med både by- og landområder. Kommunen er delt op i to distrikter om natten, som hjælper hinanden.

Vi forventer af dig, at du:

  • er uddannet social- og sundhedsassistent
  • har lyst til at udføre helhedspleje ud fra både serviceloven og sundhedsloven
  • brænder for at arbejde med ældre borgere
  • kan arbejde selvstændigt i en foranderlig og uforudsigelig hverdag
  • har overblik og situationsfornemmelse
  • tager ansvar og kan arbejde i teams
  • tør tage det første skridt og gå foran
  • arbejder rehabiliterende
  • er positiv, stabil og en god kollega
  • har kørekort.

Vi tilbyder:

  • Ansættelse i en kommune i udvikling
  • Gode og fagligt dygtige kollegaer, der sammen løser nattens udfordringer
  • Et arbejdsfællesskab på tværs af organisationen
  • En arbejdsplads med plads til forskellighed og humor
  • Grundig introduktion og individuel oplæring
  • Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
Få mere at vide hos distriktsleder Anette Ebbesen på telefon 29 33 92 67 eller teamleder Anita Enemark på telefon 21 63 38 65.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 20. oktober 2025 kl. 12.00.

Samtalerne forventes afholdt den 21. oktober 2025.

Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født, til de skal herfra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.