Økonomikonsulent til assens kommunes centrale økonomifunktion

Hos Budget og Regnskab, der er en del af den centrale økonomifunktion i Assens Kommune, søger vi en ny kollega til det specialiserede børne- og ungeområde.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. juli 2025 eller efter aftale.

Der er mulighed for op til to hjemmearbejdsdage om ugen.

Om jobbet Budget og Regnskab er en del af en central økonomifunktion, som tæller 20 økonomikonsulenter og to udbudskonsulenter.
Vi understøtter såvel det decentrale niveau som den øverst administrative og politiske ledelse.
Vi arbejder tæt sammen med kommunens fagområder på såvel det strategiske niveau som i relation til den løbende drift.
Samarbejdsrelationerne er præget af en uhøjtidelig og uformel tone med opgaven i centrum.
Opgaverne som økonomikonsulent vil blandt andet omhandle:

  • Budgetlægning, budgetopfølgning og regnskabsaflæggelse
  • Udarbejdelse af analyser og ledelsesinformation
  • Udvikling af den løbende økonomistyring
  • Sparring med fagområdet på alle niveauer
  • Anvendelse af styringsværktøjer samt prognose- og budgetmodeller.

Du bliver en del af et velfungerende team, hvor der er en høj trivsel og et godt kollegialt fællesskab.

For at sikre, at du bliver godt klædt på til opgaverne vil der være sidemandsoplæring.

På sigt vil du få ansvar for og ikke mindst mulighed for at præge dine egne opgaver.

Hvem er du Som kollega er du en holdspiller, som ønsker at blive en del af et engageret og serviceminded team.

Du har samtidigt et godt humør og et stort engagement, ligesom du har lysten til at udvikle dig både fagligt og personligt.

Som økonomikonsulent har du en naturlig interesse for tal og økonomi. Det er en fordel hvis du har erfaring med Excel hvor du har brugt formler, funktioner og tabelopslag. Foruden dette vil det ligeledes være en fordel hvis du tidligere har arbejdet med økonomisystemer. Vi arbejder bl.a. med OPUS.

Det vil være en naturlig del af jobbet at lave analyser og beregninger, og det forventes at du kan præsentere dine resultater for både kollegaer, fagchefer og andre relevante samarbejdspartner. Det vil derfor ligeledes være en fordel med erfaring indenfor PowerPoint og/eller præsentationer generelt.

Din uddannelsesmæssige baggrund kan både være en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse, en HK-kontoruddannelse eller anden relevant økonomisk uddannelse.

Du har måske erfaring fra en tilsvarende stilling eller har siddet med administrative opgaver på en større kommunal institution eller lignende. Erfaring er dog ikke et krav og vi hører også meget gerne fra dig hvis du er nyuddannet.

Hvem er vi Budget og Regnskab er en del af den centrale økonomi- og lønstab. Vi prioriterer resultater, arbejdsglæde og trivsel højt.

Vi arbejder i teams, hvor vi veksler mellem selvstændig opgaveløsning og tværfaglig sparring.

Budget og Regnskab er placeret i et åbent og moderne kontorlandskab, hvor man naturligt bliver en del af et større fællesskab.

Assens kommune tilbyder egen sundhedsordning og frokostordning.

Løn og ansættelsesforhold Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på at straffeattest skal indhentes ved ansættelse.

Vil du vide mere Har du spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Budget og Regnskab Signe Eithz på telefon 21 59 33 97.

Ansøgningsfristen er den 8. juni 2025, kl. 23.59, og samtalerne vil blive afholdt den 11. juni 2025. Til samtalen vil vi bede dig løse en mindre case, som du vil få udleveret på dagen.

Vi glæder os til at høre fra dig!