etjob.dk
Gentofte kommune Økonom

Økonomikonsulent ved Psykiatrisk Center København

Er du skarp til budgetlægning og økonomistyring? Og har du lyst til at arbejde med økonomiopgaver helt tæt på klinikken? Så er det dig, vi mangler i Administrationen på Psykiatrisk Center København.

Psykiatrisk Center København søger en dygtig økonomikonsulent. Du bliver en nøgleperson i forhold til at sikre god økonomistyring på centret, der har ca. 1400 ansatte og et budget på ca. 900 mio. kr.

Dine arbejdsopgaver
Sammen med dine kolleger i økonomiteamet skal du bidrage til at understøtte god økonomistyring. Stillingen omfatter en del driftsopgaver men rummer også gode muligheder for at arbejde med udvikling af økonomistyringen, herunder optimering af arbejdsgange.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • At være tovholder på centrets budgetproces.
  • At være tovholder på udarbejdelse af ledelsesinformation til centerledelse og MED-udvalg.
  • Budgettering og opfølgning på centrets lønbudget for en række døgnafsnit og tværgående funktioner.
  • Løbende budgetkorrektioner og budgetstyring.
  • At være tovholder for udmøntning af budgetsager.
  • Sekretariatsbetjening af centrets kursusudvalg, herunder økonomistyring af kursusbudgettet.
  • Overordnet budgettering og detailbudgettering af centrets interne forskningskonti.
  • Diverse koordination og planlægning.
  • Øvrige ad hoc-opgaver inden for økonomi og analyse.

Du kan se frem til et job med både små og store opgaver, stor variation, mange samarbejdspartnere, stor fleksibilitet og gode kolleger.

Vores forventninger til dig
Vi lægger vægt på, at du:

  • Har en samfundsvidenskabelig uddannelse i fx økonomi.
  • Har nogle års erfaring med økonomistyring inden for de ovennævnte områder.
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret og kan koordinere forskelligartede arbejdsopgaver.
  • Har fokus på detaljen og samtidig evner at løfte blikket og se de strategiske potentialer.
  • Er serviceminded og evner at skabe gode samarbejdsrelationer med mange forskellige faggrupper, ledere og samarbejdspartnere.
  • Har gode formidlingsevner både skriftligt og mundtligt, som du formår at tilpasse den aktuelle målgruppe.
  • Har god forståelse for organisatoriske processer og kan agere i en politisk styret organisation.
  • Er nysgerrig og initiativrig i forhold til at have blik for at optimere og styrke de budget- og økonomiprocesser og arbejdsgange, som skal sikre en god økonomistyring på centret.
  • Har flair for IT, herunder Excel. Vi bruger økonomisystemet SAP og personale- og lønsystemet Silkeborg Data, som du skal være indstillet på at lære rigtig godt at kende.

Det er desuden vigtigt for os, at du har en positiv og engageret tilgang til opgaveløsningen.

Om Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København er Danmarks største psykiatriske afdeling med et optageområde på ca. 430.000 borgere. Kerneopgaven er behandling og pleje af mennesker med psykisk sygdom inden for voksenpsykiatrien.

Centret er fordelt på ni matrikler i København med sengeafsnit, akutmodtagelse, ambulatorier, specialambulatorier og Danmarks største psykiatriske forskningsenhed. Derudover har centret også et sengeafsnit og et ambulatorium på Bornholm.

Størstedelen af centrets funktioner i København vil fra april 2026 og frem blive samlet i nybyggede faciliteter på Bispebjerg. Den 1. januar 2026 fusionerer centret med Bispebjerg og Frederiksberg Hospital som led i sundhedsstrukturreformen.

Hvad tilbyder vi?
Vi tilbyder en stilling med mange kontaktflader i en organisation, der er i en rivende udvikling. Vi er en arbejdsplads med et uformelt miljø, højt tempo og korte beslutningsveje. Vi har en høj trivsel, et godt sammenhold og en god og imødekommende stemning samt konstant fokus på at udvikle og forbedre vores opgaveløsning. Du får mulighed for at være tæt på beslutningerne og for selv at præge din rolle i organisationen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes med reference til administrationschefen og vil få arbejdsplads på Gentofte Hospitals matrikel sammen med den øvrige Administration, som består af ca. 20 medarbejdere.

Stillingen er til besættelse pr. 1. oktober 2025 eller tidligere, hvis muligt.

Du ansættes som konsulent, men for den rette kandidat vil der være mulighed for at blive ansat som specialkonsulent.

Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner mv.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrationschef Kristina Arnov Nielsen på tlf. 51 15 09 78 eller e-mail:

Ansøgningsprocedure
Vi skal have din ansøgning, bilagt CV og eksamensbevis, senest den 17. august 2025.
Søg stillingen via linket på siden.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler d. 21. og 25. august.

Du kan læse mere om ’Psykiatrisk Center København her’ eller om Region Hovedstadens Psykiatri, som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".