etjob.dk
Varde kommune Musiker

Organist/Kirke- og Kulturmedarbejder - Nr. Nebel Kirker

\*Stillingen er slået på på vegne af menighedsrådet i Nr. Nebel-Lydum***

Organist/kirke- og kulturmedarbejder ved Nr. Nebel, Lydum og Kvong kirker søges.

En stilling som organist/kirke- og kulturmedarbejder ved Nr. Nebel, Lydum og Kvong kirker, Varde Provsti er ledig til besættelse pr. 01.09.2025 eller snarest herefter.

Stillingen er på 30-37 timer pr. uge,

Vi ønsker at organist/kirke- og kulturmedarbejderen varetager følgende opgaver

  • Gudstjenester og kirkelige handlinger
  • Plejehjemsgudstjenester
  • Medvirke ved konfirmandundervisning.
  • Morgensang
  • Aftensang
  • Højskoledage
  • Møder
  • Minikonfirmandsundervisning
  • Babysalmesang og musikalsk legestue
  • Tema gudstjenester
  • Demens sang
  • Diverse ad hoc/adminstrative opgaver.
  • Mulighed for korledelse af lokalt kor.

Ved henvendelse kan ovenstående uddybes.

Vi søger en medarbejder, der:

  • har indsigt i kirkens liv og liturgi samt vil medvirke til et velfungerende arbejdsklima, både medarbejdere imellem og i forhold til menigheden og menighedsrådet.
  • er geografisk fleksibel.
  • engageret vil arbejde for en styrkelse og samarbejde omkring musik og sang med skoler og lokalsamfund.
  • vil deltage i og bidrage til initiativer og ideer.

Orgler:

  • Nr. Nebel: 1 manual, Hermanson fra 1958 med 8 stemmer og restaureret i 1978 og tilføjet endnu en stemme af P. Bruhn og Sønner.
  • Lydum: 1 manual, Frobenius 1964, Renset og stemt i 2021, 4 stemmer
  • Kvong: 1 manual, Bruno Kristensen fra 1973, renoveret i 2021, 6 stemmer.

Ansættelsen sker ved Nr. Nebel-Lydum menighedsråd, 6830 Nr. Nebel

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 324.435kr. og 395.331 kr. årligt. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 41.622 kr. og 64.644 kr. årligt.

Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg.

Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (KMOK-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrin-system. Basistrin 1 udgør 339.396 kr. årligt og basisløntrin 2 udgør 356.590 kr. årligt.

Indplacering sker efter anciennitet.

Rådighedstillægget udgør 36.746 kr. årligt. Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg. Aftale om indplacering indgås mellem menighedsrådet og Organistforeningen.

Alle beløb er oplyst i nutidskroner gældende pr. 1.04.2025.

Du vil blive bedt om at oplyse referencer forud for tilbud om ansættelse, og du skal give tilladelse til, at menighedsrådet må indhente straffe- og børneattest.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest fredag d. 5. september 2025

Er du under uddannelse er du også velkommen til at søge.

Ansøgning skal sendes på mail til: emily83johnsonbarbara8879fortrolig@merritt.dkbrandt.dksogn.dk

Samtaler og prøvespil forventes afholdt umiddelbart herefter.

Hvis du vil vide mere om stillingen og have tilsendt arbejdsbeskrivelse for organistfunktionen, er du velkommen til at henvende dig til Helge Rosenlund Knudsen 42 16 83 00, Anni Vad 51 90 32 43 eller sognepræst Ann Andersen 75 28 80 79

For praktiske forhold omkring besigtigelse, evt. prøvespil mv. kan ovenstående også kontaktes.

Kørekort:

A10 (Villig til at bruge egen bil i jobbet), B (Almindelig bil),