etjob.dk
Greve kommune Tandklinikassistent

Ortoklinikassistent - Greve Kommunes Tandpleje

Om os selv kan vi fortælle, at vi er 36 dygtige og engagerede medarbejdere i Greve Kommunes Tandpleje. Heraf 19 klinikassistenter. Sammen varetager vi tandsundheden for ca. 14.000 børn og unge. Tandreguleringen og vores Caries-afdeling arbejder tæt sammen med fokus på både faglig sparring og godt arbejdsmiljø. Tandplejen er placeret i et nyere klinikhus beliggende centralt i Greve. Vi har i alt 16 klinikker, hvoraf 5 er ens indrettede ortoklinikker.

På vores tandregulering arbejder vi med en stor grad af uddelegering og selvstændigt klinisk arbejde under supervision. Udvikling og høj faglig kvalitet sikrer vi sammen gennem løbende faglig oplæring, sidemandsoplæring, efteruddannelse og sparring.
Du bliver en del af et engageret og erfarent orto-team bestående af 5 dygtige klinikassistenter, 2 tandplejere og 1-2 specialtandlæger. Ud over højt fagligt engagement, så er Orto-teamet kendt for sit gode sammenhold, tætte samarbejde og altid gode humør.

Er dette mon en stilling for dig? Har du lyst til at arbejde på vores tandregulering som assisterende klinikassistent med mulighed for selvstændigt klinisk arbejde? Erfaring er ikke nødvendigt. For os er det vigtigst, at du har interesse for ortodonti, at du er glad for at indgå i tæt samarbejde med kolleger og at du møder omverdenen med et positivt sind.
Vi tilrettelægger gerne stilling og oplæring efter den rette kandidat og de kompetencer, som du kommer med.

Vi arbejder med journalsystemet Solteqtand/ConfirmaTand, røntgenprogrammet Romexis og TRIOS scanner. Det vil selvfølgelig være en fordel at kende til disse it fagsystemer.

Stillingen er fuldtid, men deltid er muligt. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Hvis du ønsker flere oplysninger så kontakt overtandlæge Marie Korsholm tlf. 43 97 91 91/ mail westdianesclarkmkh@greve.dkzimmerman.dkgreen-eaton.dkford.dk, TR for klinikassistenterne Nadja Aasmul tlf. 43 97 33 33 eller specialtandlæge Henriette Vedtofte tlf. 43 97 33 33 (obs Tandplejen har sommerferie lukket til og med uge 32)

Vi glæder os til at høre fra dig. Send din ansøgning og vedhæftede relevante bilag via linket. Ansøgningsfrist onsdag den 20. august 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 27. august 2025.