etjob.dk
Aabenraa kommune Overlæge

Overlæge/Afdelingslæge - Røntgen og Skanning, Sygehus Sønderjylland

Vil du være med til at udleve Sygehus Sønderjyllands vision: ”Din tilfredshed – Vores stolthed”? Så er muligheden der nu! Røntgen og Skanning søger dedikeret overlæge eller afdelingslæge til ansættelse 1. december 2025 eller efter aftale.

Bliv en del af vores dynamiske team, hvor:

  • Arbejdsmiljøet er i top: Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø og værdsætter dine individuelle faglige interesser og personlige ønsker.
  • Samarbejde er i fokus: Vi stræber efter at være en respekteret samarbejdspartner for vores kliniske kolleger og sammen skabe gode og robuste patientforløb.
  • Der er plads til udvikling: Vi vægter faglighed og uddannelse højt og er et godt uddannelsessted for læger, radiografer og sekretærer.

Om vores afdeling:
Røntgen og Skanning på Sygehus Sønderjylland er én samlet afdeling fordelt på tre matrikler, samt en satellitfunktion. Afdelingen har en afdelingsledelse bestående af en cheflæge og en chefradiograf, samt afsnitsledelser på hver matrikel bestående af ledende overlæger og overradiografer. Vi er ca. 160 medarbejdere fordelt på mange faggrupper og nationaliteter, og vi har stor aldersspredning.

Dine muligheder:
Vi tilbyder fastansættelse som speciallæge med vagt i en dynamisk organisation, hvor gode relationer og høj faglighed er nøgleværdier. Dit primære ansættelsessted er i Aabenraa med biarbejdssted i Sønderborg, med mulighed for at aftale hjemmearbejdsstation. Vi understøtter dine faglige ambitioner og udvikling i den bredde radiologi, hvor der vil være mulighed for at dykke ned i mere specifikke fagområder og modaliteter efter aftale med din nærmeste leder. Stillingen er vagtbærende med tilstedeværelsesvagt i Aabenraa, sammen med aktuelt 15 andre vagtbærende kolleger.

Afdelingerne og deres arbejdsopgaver:

Sygehus Sønderjylland, Aabenraa – Akutsygehus:

  • Specialer: Ortopædkirurgi, Parenkymkirurgi, Karkirurgi, Plastikkirurgi, Neurologi, Intern Medicin, Anæstesiologi, Pædiatri, Obstetrik og Gynækologi.
  • Undersøgelser: Konventionelle undersøgelser inkl. gennemlysning, mammadiagnostik og intervention, UL, CT, MR (inkl. 3T MR), CT- og UL-vejledte interventioner.
  • Produktionen: Cirka 120.000 undersøgelser årligt.
  • PET-CT: 2 PET-CT enheder med 2½ fastansatte nuklearmedicinere, der arbejder tæt sammen med radiologerne.

Sygehus Sønderjylland, Sønderborg – Specialsygehus:

  • Specialer: Ortopædkirurgi, ØNH, Intern Medicin med fokus på lungemedicin, Hæmatologi, Onkologi, Anæstesiologi, Dagkirurgi og Skadestuefunktion.
  • Undersøgelser: Konventionelle undersøgelser, mammografiscreening, UL, CT, MR, CT- og UL-vejledte interventioner.
  • Produktionen: Cirka 75.000 undersøgelser årligt.

Sygehus Sønderjylland, Tønder – Sammedagssygehus:

  • Klinikker: Medicinsk Dagklinik og Skadeklinik.
  • Undersøgelser: Konventionelle undersøgelser, CT og MR, mammografiscreening. Satellit-funktion i Sundhedscenter Haderslev 2 dage ugentligt.
  • Produktionen: Cirka 23.000 undersøgelser årligt.

Vi forventer, at du:

  • Inden ansættelsen har dansk autorisation som speciallæge i radiologi.
  • Er en god kollega, der bidrager med høj faglighed i hele det radiologiske spektrum.
  • Har stærke sociale kompetencer og ser værdien i tværfagligt samarbejde.
  • Arbejder professionelt med speciallægens 7 roller for at udvikle dig selv og bidrage til afdelingens og de yngre lægers udvikling.

Vil du være en del af os?
Send din ansøgning elektronisk. Ansøgningsfristen er 20. oktober 2025 og ansættelsessamtaler afholdes efter aftale.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Du bør i din ansøgning forholde dig til de 7 lægeroller og i videst muligt omfang dokumentere kvalifikationerne inden for disse kompetencer.

Der gøres opmærksom på, at der forud for en eventuel ansættelse vil blive indhentet Børneattest.

For yderligere oplysninger, kontakt:

  • Ledende overlæge Thomas Winther Hill, tlf.: 7997 6336, lonnie38Thomas.hill1michelle76@torres.dkrsyd.dkadams-robinson.dk
  • Ledende overlæge Jens Bonde-Petersen, tlf.: 7997 5110 / 2365 8682, debra25suzanne47Jens.bonde-petersen@rsyd.dkbaker.dkrobbins.dkadkins.dk

Læs mere om os på vores LinkedIn-profil: Røntgen og Skanning Sygehus Sønderjylland.

Hvis du søger som overlæge bedes ansøgningen vedlagt udfyldt ”Skema til brug ved bedømmelse af lægefaglige kompetencer (overlægebedømmelse)”, se her: LINK

Vi ser frem til at høre fra dig!