Overlæge i Anæstesi, Aalborg Universitetshospital Thisted
Overlæge i Anæstesi- og Intensivafsnit, Aalborg Universitetshospital, Thisted – mulighed for delestilling mellem Thisted og Aalborg
Vil du være med til at præge udviklingen af anæstesi og intensivområdet i Thisted – og samtidig være en del af et stærkt fagligt fællesskab på Aalborg Universitetshospital?
Vi søger en overlæge med høj faglighed, bred klinisk erfaring, interesse for det præhospitale område, smertemedicin samt engagement og lyst til at tage ansvar for både patienter, kolleger og udvikling. Stillingen ønskes besat pr. 01.12.2025 eller efter aftale.
Specialet og afdelingen:
Anæstesi og Intensiv Afdeling, Aalborg Universitetshospital dækker alle aspekter af anæstesi, intensiv medicin, præhospital akut lægebil og smertebehandling på matriklerne i Aalborg, Thisted, Hobro og Farsø.
Afdelingen består for nuværende af omkring 78 speciallæger og 24 læger under hoveduddannelse i anæstesiologi. Med 5 intensive afdelinger, 30 senge og 2.500 årlige indlæggelser samt ca. 40.000 anæstesier årligt er Anæstesi og Intensiv en central del af Aalborg Universitetshospital.
Den lægelige ledelse varetages af cheflægen og i alt 6 ledende overlæger med ansvar for forskellige fag- og funktionsområder. Der er fokus på en tydelig og retningsgivende ledelse med gennemsigtighed, inddragelse, engagement, samspil og dialog. Vi brænder for de fælles løsninger, og succes er, når vi lykkes sammen.
Afdelingen har desuden et stærkt fokus på faglig udvikling, forskning og uddannelse. Der er tilknyttet et klinisk professorat ved lærestolen i anæstesiologi og 3 kliniske lektorater med ansvar for de lægestuderendes forløb. Forskningsenheden for Anæstesi og Intensiv sikrer forskningen indenfor anæstesiologiens fire søjler og er ledet af professoren sammen med 5 speciallæger i deltids postdoc-stillinger. Anæstesi og Intensiv har desuden undervisnings- og uddannelsesforpligtelser, der omfatter læger under hoveduddannelse og andre faggrupper. Indsatsen i relation til hoveduddannelsen koordineres af 2 uddannelsesansvarlige overlæger.
Anæstesi og Intensiv bidrager tillige ind i Den Præhospitale Virksomhed til driften af akutlægebilerne i Region Nordjylland.
Anæstesiafsnittet Thisted servicerer 3 operationsstuer i det centrale operationsafsnit samt 2 operationsstuer i Perioperativ Enhed (sammedagskirurgi) og sectio stue tæt på fødegangen, når oombygningen færdiggøres årsskiftet 2025/2026.
Der ydes anæstesiologisk service for organkirurgi, ortopædi, gynækologi og obstetrik, ØNH, urologi og kardiologi (DC Klinik).
Desuden er afsnittet ansvarlig for anlæggelse af epiduralkateter til fødende og akutterapi til nyfødte i kritisk tilstand. Der er tæt samarbejde med neonatalafsnit og pædiatrien i Aalborg.
Afdelingen arbejder tæt sammen med Respirationscenter Vest og modtager patienter fra lokalområde.
Der er tæt samarbejde med regionens sygehuse og fælles voksen- og børnetransport af kritisk syge patienter.
Elektive anæstesiologiske tilsyn foregår centralt i et anæstesiambulatorium tæt på kirurgisk, ortopædisk, gyn. obs. og urologisk ambulatorie.
Akutmodtagelse:
Anæstesien er ansvarlig for modtagelse, akutterapi og transport af akutte patienter. Alle kritisk syge patienter bliver visiteret fra anæstesien forud for transporten.
Akutkirurgi og akut traumemodtagelse foregår på Aalborg Universitetshospital. Akutte ortopædkirurgiske operationer varetages på matriklen.
Afdelingen deltager i hjertestopbehandling og modtagelse af akut kald.
Intensivafsnittet Thisted består af 3 intensive og 2 intermediære senge.
Afsnittet modtager og behandler ”almen” intensive patienter og arbejder sammen med intensivkoordinator i Aalborg. Afdelingen modtager neurointensive patienter i weaning fase, der er tæt samarbejde med neurologisk og neurokirurgisk afdeling i Aalborg Syd og Hammel neurocenter.
Alle senge er udstyret med tidssvarende overvågningsudstyr for et niveau 2 intensivt afsnit.
Opvågningsafsnittet har fem pladser plus 1 bufferseng og 5 pladser i sammedagskirurgi.
Desuden 1 opvågningsseng tæt på intermediærafdeling døgnet rundt.
Stillingen:
Som overlæge i Anæstesi og Intensivafsnittet i Thisted får du en central rolle i både den kliniske drift og den faglige udvikling. Du indgår i tilstedeværelsesvagt (syv-skiftet vagt), hvor du sammen med kolleger varetager opgaver som håndtering af nyfødte, anlæggelse af føde-epiduraler og ansvar for kritisk syge patienter under transport. Vi lægger vægt på faglighed og samarbejde i vagten – og du bliver en del af et team, hvor vi støtter hinanden og løser opgaverne i fællesskab.
Du får mulighed for at varetage et defineret fagligt ansvarsområde og bidrager aktivt til koordinering og kvalitetssikring af patientforløb. Du deltager i undervisning og uddannelse af yngre læger og sygeplejersker og fungerer som faglig sparringspartner i afsnittet.
Der vil være mulighed for delestilling mellem Aalborg og Thisted, ligesom tilknytningen til læge-bil i Thisted kan arrangeres efter aftale med præhospitalet.
Din profil:
Vi forestiller os, at du:
- Er speciallæge i anæstesiologi med solid klinisk erfaring og stærke samarbejdsevner. Minimum 5 års erfaring som speciallæge er påkrævet.
- Har lyst og evne til at tage ansvar for faglig udvikling, kvalitet og sammenhængende patientforløb.
- Har gode formidlingskompetencer og erfaring med undervisning, pædagogik og læring.
- Er engageret i at skabe et godt arbejdsmiljø og bidrager til en motiverende og respektfuld kultur.
- Har interesse for forskning og ønsker at bidrage til det akademiske miljø.
- Har blik for helheden og bidrager aktivt til samarbejdet på tværs af faggrupper, afsnit og matrikler.
- Ønsker at være med til at profilere og videreudvikle afsnittet i Thisted og bidrager til strategisk planlægning og implementering.
Trives i mono- og tværfagligt samarbejde og møder kolleger og patienter med respekt og professionalisme.
Anæstesi og Intensiv afdeling tilbyder:
- En arbejdsplads med et fantastisk engageret personale, hvor alle tilstræber et miljø med høj trivsel og høj faglighed.
- Teamsamarbejdet i centrum og patienten i fokus.
- Stor forståelse for hinandens opgaver og vægt på, at alle har en god arbejdsdag.
- Prioriteret tværprofessionelt samarbejde med tværfaglige møder for at sikre optimalt samarbejde og behandling.
- Årligt rådighedsbeløb til efteruddannelse på kr. 28.047 for overlæger.
Det praktiske:
Der tilstræbes størst mulig medindflydelse på arbejdstilrettelæggelse og arbejdsopgaver.
Grundplanen og din fremtidige karriereplan udformes efter individuelle ønsker, så du har indflydelse på dit arbejdsliv.
Der stilles kontor og IT-arbejdsplads til rådighed. MUS-samtaler afholdes årligt og efter aftale. Ledelsen forgår altid transparent og ærlig og med involvering af medarbejdere.
Løn- og ansættelsesvilkår som afdelingslæge i henhold til gældende overenskomst, indgået mellem Danske Regioner og forhandlingsberettigede organisation.
Ansøgning:
Har ovenstående vakt din interesse, imødeser vi gerne en ansøgning fra dig. Ansøgningen skal udfyldes i henhold til de 7 lægeroller, og der vil blive indhentet referencer.
Ansættelsen er afhængig af, at der foreligger en blank børneattest (bekendtgørelse nr. 650 á 27.06.2005).
Vil du vide mere
Stillings- og funktionsbeskrivelser kan rekvireres ved henvendelse til ledelsessekretær Karina Meincke, tlf. 97654060, e-mail kmejerry21michaelhall@gonzalez.dkbanks-black.dkrn.dk
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Cheflæge Sisse Anette Thomassen, tlf. 50968076,
e-mail siatsteven99tyler57claire00@rn.dkallison-hoffman.dkkemp.dkgoodwin.dk
Ansøgningsfrist: 29.09.2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 40.
----------------------------------------------------------------------------------I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Læs mere om os på Job og uddannelse**, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.